Hvornår skal du lave kildehenvisninger?
Du skal henvise, når du bruger andres viden
Det er let at komme i tvivl om, hvor meget man skal henvise til sine kilder. Men hovedreglen er, at du skal henvise, hver gang du bruger andres viden. I akademiske opgaver, som de store opgaver i gymnasiet eller HF, skal du altid bygge din egen viden oven på viden, som allerede findes. Så lav hellere for mange end for få henvisninger.
Kildehenvisningerne skal du både bruge på direkte citater fra kilder, og når du gengiver eller refererer viden fra kilderne i dit eget sprog. Du skal også huske henvisninger på illustrationer i din opgave, dvs. billeder, grafer, tabeller, modeller osv. Du skal henvise til alle de typer af kilder, du bruger, bortset fra helt almen viden og dine egne iagttagelser.
Som elev på gymnasiet eller HF vil din almene viden være de ting, som elever på dit eget niveau også ved. Det kan være vanskeligt at definere helt præcist, men det kan f.eks. være almindeligt brugte fagbegreber og metoder, noget alle lærer i folkeskolen eller helt almindelige fakta som grundlæggende viden om samfundet, historien eller naturen. Hvis du er nødt til at slå det op, eller du ikke tror på, at dine klassekammerater har den samme viden, så er det nok ikke helt så alment.
Du skal bruge et system
Du kan lave kildehenvisninger på mange forskellig måder. Den simpleste form vil være at skrive kildehenvisningen med alle oplysninger som en fodnote nederst på din opgaveside eller som slutnoter i en kortere opgave. Det er en rigtig dårlig idé at gøre i gymnasiets større opgaver, hvor din måde at angive og henvise til kilder indgår i vurderingen.
Til de store opgaver skal du bruge et konsekvent system, så dine henvisninger og din litteraturliste bliver ensartede. Der findes flere forskellige systemer, som adskiller sig lidt i måden, du angiver kilderoplysningerne og opstiller din liste.
APA henviser til eksempel med parateser i teksten, hvor du skriver forfatterens efternavn og et udgivelsesår. Læseren kan så finde den fulde henvisning på din litteraturliste, hvor kilderne skal ordnes alfabetisk efter forfatternes efternavne.
Bruger du derimod Vancouver, skal du henvise til kilderne i den rækkefølge, du bruger dem. Henvisningen sker med tal i din tekst, så første kilde i opgaven har nummer 1, anden kilde nummer 2 osv. Litteraturlisten skal så være opstillet i samme rækkefølge.
Systemerne skaber en entydighed i din måde at angive og henvise på. På de kommende sider vil vi vise dig, hvordan du kan bruge systemerne. Du kan også gå direkte videre til siderne om Word eller Google Docs, hvor vi viser dig, hvordan du kan holde styr på kilder og system i programmerne.
Hvornår skal du skrive sidetal på kilden?
Generelt er det altid en god idé at angive sidetal på dine kildehenvisninger, især når du henviser til bøger eller andre længere tekster. Når du citerer en kilde direkte, så skal du altid have sidetal. Men når du redegør for indhold fra en kilde, så kan du i visse tilfælde undlade sidetallene.
Når du kun bruger en kilde til at redegøre for faktuel baggrundsviden, så vil det ofte være tilstrækkeligt at henvise til hele kilden, f.eks. (Giddens, 1995). Men hvis du henviser til specifikke holdninger, vurderinger eller analyser i en kilde, så er det godt at få sidetallet med.
Henvisninger i redegørelser
Når du skriver en redegørelse baseret på kilder, skal du løbende angive kildehenvisninger. Du må ikke nøjes med at indsætte henvisninger i toppen eller bunden af et afsnit.
Naturvidenskab
Her kan du se et eksempel fra en naturvidenskabelig redegørelse i et SRP:
Her kan du se, at eleven sætter kildehenvisningerne ind lige efter de oplysninger, som kommer fra kilden. Det er en typisk måde at redegøre for kilder i naturvidenskabelige fag, hvor man oftest betragter kilderne som faktuelle oplysninger, man selv kan bygge videre på. Man kan også inddrage figurer, grafer og modeller fra kilderne. De skal selvfølgelig også have præcise henvisninger.
Henvisningerne sker normalt til hele kilden og ikke med specifikke sidetal, fordi kilderne i naturvidenskab normalt er korte og præcise artikler eller kapitler, som er lette at finde frem til.
Humaniora og samfundsvidenskab
I humaniora og samfundsvidenskab er det lidt anderledes. Humaniora og samfundsvidenskab ser ofte kilderne som udtryk for bestemte forskeres eller teoretikeres bud på tingene. I samfundsfag er der dog også helt faktuelle kilder i lighed med naturvidenskab.
I humaniora er kilderne næsten altid bud på emnet, som du må forholde dig kritisk til og overveje grundigt. Derfor vil man nævne forfatterne til kilderne i både tekst og henvisninger, og man vil også markere sprogligt, at man redegør for bestemte kilders synspunkter og opfattelser. Her kan du se et eksempel fra faget historie:
Du kan se, at eleven i eksemplet bruger sidetal i kildehenvisningerne. Det er vigtigt i de humanistiske fag, fordi kilderne ofte rummer helt specifikke vurderinger og holdninger, hvor det kan være relevant for en læser at finde den præcise formulering i originalkilden.
Henvisninger ved citater
Du skal altid lave henvisninger, når du citerer direkte fra dine kilder. Henvisningen skal være til sidetal, linjenummer eller tidsangivelse (medieklip), og den skal stå lige efter citatet.
Derudover skal du fremhæve citatet. Korte citater under 3 linjer gengives normalt i den løbende opgavetekster med "anførselstegn", længere citater gengives normalt i et indrykket tekstafsnit:
Bemærk, at kildehenvisninger altid skal skrives efter citaters sidste punktum, mens kildehenvisninger i redegørende tekst skal stå før sætningens punktum.
Citater og kilder i almindelige danskopgaver
Kravene til din håndtering af kilder er anderledes og lidt lettere i almindelige afleveringer. Dér anbefaler vi dig at kigge på denne side i vores vejledning til skriftlig eksamen i Dansk. Der gennemgår vi nemlig, hvordan du kan lave henvisninger med enten kildeparenteser, fodnoter eller indflettet i din egen tekst. Vi guider dig også til at bruge dine citater godt i din analyse. Du kan bruge rådene uanset hvilken opgavetype, du skal skrive.