Kildehenvisninger som fodnoter

Mange undervisere fortæller deres elever, at de skal huske fodnoter i deres opgaver. Når de siger fodnoter, så er det sandsynligvis kildehenvisninger, de taler om. Og kildehenvisninger skal ikke nødvendigvis stå i en fodnote nederst på siden. Her viser vi dig tre forskellige måder, som du kan indsætte dine henvisninger på.

Tre måder at henvise på

Du kan henvise til dine kilder på tre forskellige måder. Det mest normale i større opgaver at bruge parenteser i teksten, som du kan se i eksemplet her:

Jacob G. Hornberger (Hornberger, 2015) og Ole Karup Petersen (Bender & Gade, 1984, s. 118) mener, at Sovjetunionen vandt krisen.

Til sidst i opgaven skal du så lave en litteraturliste, hvor din læser kan finde de konkrete bøger, som du har henvist til.

Der er der forskellige måder at henvise i tekstparanteser. Dem kan du læse mere om på siderne om de forskellige systemer til kildehenvisninger. 

Du kan også lave henvisninger i fodnoter (nederst på siden):

Jacob G. Hornberger1 og Ole Karup Petersen2 mener, at Sovjetunionen vandt krisen.

____

1 (Hornberger, 2015)

2 (Bender & Gade, 1984, p. 118)

Igen skal henvisningerne i dine fodnoter svare til kilderne på din litteraturliste til sidst i opgaven.

I kortere opgaver kan du også bruge slutnoter (på sidste side af opgaven) til dine henvisninger. Vi vil ikke anbefale det, da det hurtigt kan blive irriterende at læse en stor opgave, hvis din læser hele tiden skal bladre for at se kildehenvisningerne. 

De vil heller ikke være særligt velegnede, hvis du samtidigt skal lave en litteraturliste. Typisk vil man kun bruge slutnoter, hvis du har alle kildens oplysninger med i dem og ikke har en selvstændig litteraturliste i opgaven. 

Kan du nøjes med noter og undvære litteraturlisten?

I mindre opgaver med få kilder som f.eks. en danskopgave kan du nøjes med at bruge fodnoter eller slutnoter, hvor du sætter en komplet kildehenvisning ind til den bog, artikel eller webside, du bruger. På den måde kan du undvære at lave en litteraturliste. I de større opgaver er det en dårlig idé. Dels er det oftest et specifikt krav, at du laver en litteraturliste. Dels vil de komplette henvisninger fylde meget i opgaven. 

Her er et eksempel på, hvordan en komplet kildeangivelse skal angives i en fodnote: 

Man kan også argumentere for, at forskellene mellem vælgergrupperne kommer af, at partierne i folketinget undervejs er blevet mere uenige. Dette argument understøttes af et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet1, der viser, at når partier skifter holdning, følger vælgerne med. Professor i statskundskab Rune Slothuus siger i forbindelse med undersøgelsen: 

Her under corona-pandemien ser vi tydeligt, hvad det betyder, at de politiske partier er i stand til at påvirke borgernes holdninger. Borgerne er typisk villige til at følge politiske forslag, når de støttes af deres eget parti.

Danskernes holdning til regeringens politik er således ifølge Fossum blevet påvirket af det parti, de støtter. På den måde kan den oprindelige konsensus og senere polarisering i befolkningen afspejle mønstret i Folketinget, hvor blå partier er blevet mere kritiske over for regeringen siden marts 2020. 

____

1 Fossum, I. M. (8. april 2021). Når partier skifter holdninger, følger vælgerne med. Hentet 21. maj 2021 fra Aarhus BSS: https://bss.au.dk/insights/samfund-1/2021/naar-partier-skifter-holdninger-foelger-vaelgerne-med/

2 Ibid.

Vi bruger forkortelsen Ibid., som betyder "samme sted", for ikke at skrive den samme henvisning to gange i træk. Men hvis henvisningen dukker op på en anden side, skal du angive den igen. Hvis du vil have et side-  eller linjetal på henvisningen, skal du også skrive det nede i noten. Lige efter selve henvisningen.