Kemiske forbindelser

I dette kapitel gennemgår vi:

Molekyler og ionforbindelser er en vigtig del af pensum. Dette gælder, uanset om du har Kemi på A-, B-, eller C-niveau. 

De såkaldte netværksstoffer er normalt ikke så vigtigt pensum i gymnasiet, så du kan sikkert springe denne side over. Tag dog gerne en snak med din lærer herom, så du kan være helt sikker.

Du kan demonstrere det helt store overblik, ved at sammenligne ionforbindelser og molekyler med de såkaldte legeringer. Legeringer betragtes dog ikke som kemiske forbindelser, men derimod som blandinger. Du kan derfor læse om legeringer i kapitlet om blandinger. Hvis du ønsker det helt store overblik over ionforbindelser, molekyler og legeringer, kan du finde det her.

Du ser her uddrag fra siden om molekyler:

Molekyler har lave smelte- og kogepunkter

Der er kun svage tiltrækninger mellem de enkelte molekyler. Derfor har molekyler lave smelte- og kogepunkter.

For at illustrere ovenstående, ser vi her fem vandmolekyler: 

Hvert vandmolekyle indeholder to kovalente bindinger. Disse kovalente bindinger er stærke, men mellem de fem vandmolekyler er der kun svage tiltrækninger. På en måde lever hvert vandmolekyle lidt sit eget liv, og bekymrer sig ikke så meget om at danne bindinger til de andre vandmolekyler. Sådan er det for stort set alle molekyler, og derfor har molekyler generelt