Ikke-metaller
Metaller og ikke-metaller er eksempler på grundstoffer.
Ikke-metallerne ligger over metaltrappen
Ikke-metallerne (fremhævet med blåt) ligger over den røde metaltrappe:
Bemærk, at hydrogen (H) er det eneste ikke-metal, der ligger i venstre side af det periodiske system.
Ikke-metalatomerne bindes sammen med kovalente bindinger
De enkelte ikke-metalatomer bindes sammen ved at deles om elektronpar. Disse fælles elektronpar fungerer som en slags lim mellem atomerne. Denne bindingstype kaldes for kovalent binding (kaldes også elektronparbinding). Du kan her læse mere om kovalent binding.
Ikke-metallernes opbygning
Når ikke-metallerne optræder som grundstoffer, kan de opdeles i tre kategorier:
- Ædelgasser (atomerne optræder alene)
- Grundstofmolekyler (atomerne optræder i små enheder, ofte i par)
- Netværksstoffer (atomerne optræder i store netværk)
De ikke-metaller, som ikke er ædelgasser, bliver altså enten til såkaldte grundstofmolekyler eller til store netværksstoffer.
1. Ædelgasser (atomerne optræder alene)