Grundstoffer

Du ser her uddrag fra siden om ikke-metaller:

2. Grundstofmolekyler (atomerne optræder sammen i små enheder, ofte i par)

De ikke-metaller, som ikke er ædelgasser, har ikke opfyldt oktetreglen. Nogle af dem bliver derfor til såkaldte grundstofmolekyler, hvor atomerne optræder sammen i små enheder, ofte i par. 

Lad os se et eksempel på et grundstof-molekyle. Vi tager udgangspunkt i Cl-atomet:

Som vi kan se på elektronstrukturen (2,8,7), har Cl 7 elektroner i yderste skal: 

Da Cl ikke har opfyldt oktetreglen, er det ikke stabilt som enligt atom. For at opnå stabilitet, bliver to Cl-atomer nødt til at gå sammen:

De to Cl-atomer deles om et elektronpar (en såkaldt kovalent binding) og opfylder dermed oktetreglen. Det har den konsekvens, at chlor som grundstof er stabilt med formlen Cl₂ (kaldes dichlor).

Cl₂ er et grundstof, men da dets opbygning minder om et molekyle, kalder man det ofte et grundstofmolekyle. For nemheds skyld kalder en del kemilærere Cl₂ for et molekyle, selvom det er en smule upræcist. 

Vi ser her en beholder med en masse Cl₂-grundstofmolekyler:

Der er kun ringe tiltrækning mellem de enkelte Cl₂-grundstof-molekyler, som reelt lever som små separate enheder. Det har den konsekvens, at Cl₂ har lave smelte- og kogepunkter:

Med et kogepunkt på -34 ℃ giver det god mening, at Cl₂ normalt optræder som en gas.