Kemiske stoffer

Du ser her uddrag fra kapitlet om sammenligning af ionforbindelser, molekyler og legeringer:

Hvordan opfyldes oktetreglen?

Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) handler om, at atomer opnår stabilitet ved at få 8 elektroner i yderste skal. 

I molekyler og legeringer opfyldes oktetreglen på cirka samme måde: Atomerne deles nemlig om elektroner. 

I ionforbindelser er det helt anderledes, her stjæler atomerne nemlig elektroner fra hinanden.

Ionforbindelser: Ikke-metallerne stjæler elektroner fra metallerne

Som eksempel ser vi på Na og Cl:

Na er fra hovedgruppe I og har derfor 1 elektron i yderste skal. Cl er fra hovedgruppe VII og har derfor 7 elektroner i yderste skal. For at opfylde oktetreglen stjæler Cl en elektron fra Na.

Cl har nu 8 elektroner i yderste skal, men er også blevet negativt ladet, (markeret med blåt). 

Na er til gengæld blevet positivt ladet. Na har nu også opfyldt oktetreglen. Det ser måske ud som Na slet ingen elektroner har, men Na har en skal med 8 elektroner inde bagved den skal, hvor der kun var 1 elektron. Skallen med 8 elektroner er nu blevet til den yderste skal, og derfor opfylder Na nu oktetreglen.

Den positive Na⁺-ion tiltrækkes af den negative Cl^--ion, og sådan dannes ionforbindelsen NaCl. Tiltrækningen mellem den positive ion og den negative ion kaldes for ionbinding.

Molekyler: Ikke-metallerne deles om elektroner

Som eksempel ser vi på ét O-atom og to H-atomer:

O er fra hovedgruppe VI og har derfor 6 elektroner i yderste skal. H-atomerne er fra hovedgruppe I og har derfor 1 elektron i yderste skal. For at opfylde oktetreglen deles O om elektroner med de to H-atomer:

O har nu opfyldt oktetreglen. De to H-atomer har ganske vist ikke opfyldt oktetreglen, men de har til gengæld opfyldt den såkaldte dubletregel. Dubletreglen gælder for meget små atomer, som kun benytter sig af skal 1. I skal 1 er der kun plads til 2 elektroner, og det er netop, hvad de to H-atomer har nu.

O-atomet og de to H-atomer er nu blevet ..