[13]

Analyse

Her får du hjælp til at analysere novellen “Ringen”. Den er skrevet af Karen Blixen og udgivet på dansk i samlingen Skæbne-Anekdoter fra 1958. Fortællingen udkom dog første gang på engelsk i 1950 under titlen “The Ring”.

Analysen ser nærmere på:

Hvis du har brug for mere hjælp til analysen, kan du bruge vores vejledning til novelleanalyse: 

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Her kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp:

Konrad og fåretyven er modsætninger

Den 23-årige Konrad fremstår umiddelbart som den perfekte ægtemand. Han er forelsket i Lise og har lovet sig selv, “at fra nu af ingen Sten skulde findes, og ingen Skygge falde, paa hans Elskedes Vej”. Konrad er altså meget betænksom, men vil nok også give Lise et overbeskyttet liv.

Konrad fremstår ung og naiv. Han opfanger nemlig ikke den betydning, der ligger i, at Lise har mistet sin vielsesring - billedet på hendes troskab mod ham. Konrads praktiske løsning er at bestille en ny:

Du og jeg er jo de samme som paa vor Bryllupsdag. Den kan nok gøre det ud for den Ring, som Du har tabt, vi er vel ligefuldt Mand og Kone for det.

Han indser ikke, at Lise netop ikke er den samme. Tidligere i novellen hører vi, hvordan ægteparrets nye liv sammen er “fyldt med alle Hverdagens smaa Foreteelser”, dvs. hverdagsbegivenheder og rutiner. Novellen antyder, at Lise ikke tilfredsstilles af dét liv, mens Konrad gør.

Fåretyven er Konrads modsætning. Mens Konrad er et civiliseret og ordentligt menneske, der lever i komfort på gården, er tyven en voldelig hjemløs, der lever vildt i skoven ligesom dyrene. Tyvens udseende er også nærmest dyrisk:

Hans Ansigt var sønderslaaet og flænget, hans Hænder var mørke af Jord og Blod. Han var klædt i Pjalter, barfodet, og med Klude vundet opad de bare Ben. Hans venstre Arm hang slapt ned langs hans Side, den højre lige foran ham, og dens Haand var knyttet omkring Skaftet paa en lang, bar Kniv.

Referencerne til blodet og kniven viser hans farlige natur, ligesom hans pjaltede tøj er milevidt fra det overklasseliv, Konrad og Lise lever. 

Vi får at vide, at tyven er fire år yngre end Konrad, men han virker mere erfaren. Han kan fx overleve i naturen, og han har slået et menneske ihjel. Han har på en måde oplevet meget mere end Konrad, der blot har studeret fåreavl. Netop Konrads besættelse af får gør, at Lise føler sig mere moden end ham: “Hvor er han dog en Dreng, en lillebitte Dreng - han med sine Faar! Jeg er hundrede Aar ældre end han.”

Det fysiske miljø på gården og i skoven er modsætninger

Det fysiske miljø i “Ringen” kan opdeles i gården og skoven. Begge miljøer fortæller os noget om ægteparrets samliv og Lises udvikling.

Lise og Konrad bor på deres store gård med egen park. Det er et trygt og civiliseret miljø, hvor Lise fx anretter blomster i vaser. Parrets samliv er harmonisk og ordentligt, for deres dage går “med Leg og Gækkeri, med Morgenkaffe og Aftente”. Beskrivelsen viser, at de stadig pjatter og leger som børn, og at de allerede lever et rutinepræget liv, selvom de kun har været gift i en uge. 

Omkring gården ligger en have og en park, som ægteparret går igennem ud til fårefoldene: “Hun og hendes Mand fulgte en romantisk slynget Vej gennem Haven og Parken.” Haver og parker er tæmmet natur. Buskene kan fx være faconklippet og stierne anlagt i bestemte slyngninger. Konrads får er også tæmmet natur, da de lever bag hegn. 

Alt i det fysiske miljø på og omkring gården tegner et billede af, at Lise og Konrad lever et trygt og tæmmet liv sammen. Men så forlader Lise i overført betydning fårefolden.

Skoven er det fysiske miljø, der dominerer i novellens anden halvdel. Modsat parken er den vild og utæmmet. Det ser vi, da Lise går ind i skoven, hvor grene griber ud efter hende og ødelægger hendes perfekte ydre: “En Gren greb i hendes lange, gyldne Lokker.” Det er, som om skoven skræller det civiliserede lag af, så hun kan komme i kontakt med sine dyriske drifter i mødet med fåretyven. 

Lise går ind i skoven for at genbesøge en lysning. Men da hun finder den, ser hun, 

at den grønne Alkove siden sidst var blevet omdannet til et vildt Dyrs Hule. Skovbunden var trampet til, her laa Sække til et Natteleje og afgnavede Ben fra et Maaltid.

Lises sted er forvandlet til “et vildt Dyrs Hule”. Det er blevet primitivt og vildt, fordi det afspejler fårehyrdens natur. Dette smitter af på Lise, der pludselig tilbyder tyven sin vielsesring. 

Det fysiske miljø i skoven udgør altså en kontrast til det trygge, forudsigelige miljø omkring gården. Lise opsøger skoven, fordi hun har en længsel efter vildskab, som den betænksomme Konrad ikke tilfredsstiller. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind