Undersøg og forstå teksterne

I denne del af opgavehjælpen hjælper vi dig med at undersøge og forstå teksterne fra opgavesættet til den debatterende artikel om spørgsmålet ”Kan værk og kunster adskilles?” Vi gennemgår teksterne, så det er nemt for dig at bruge dem, når du skal skrive din opgave. Du skal derfor se undersøgelsen af teksterne som en del af forarbejdet for din debatterende artikel.

Først kigger vi på debatindlægget ”Jeg vil stadig danse til Michael Jackson” af Patricia Smollerup. Her fokuserer vi på at finde synspunkter, som du kan bruge i din diskussion. 

Derefter gennemgår vi de to debatindlæg ”Jeg har hørt Michael Jackson for sidste gang” af Amalie Have og ”Kunsten er større end livet” af Michael Bach Henriksen. Her udpeger vi konkrete eksempler, som du kan bruge i den debatterende del af din opgave, samt synspunkter som kan være relevante for både diskussion og debat.