Jul i barakken

Her får du vores analyse og fortolkning af Siegfried Lenz’ novelle “Jul i barakken”. Vores opgavehjælp er rettet mod en analyserende artikel om jul i fiktion. 

Vi giver dig først et detaljeret resumé af novellens handling, så du kan tjekke, om du har forstået teksten. Teksten er fra 1959, så du får også ordforklaringer til de svære ord.

I vores sektion om tid går vi i dybden med den konkrete tidsperiode, novellen foregår i, og viser dig, hvordan vi kan se det i teksten. Vi forklarer desuden, hvorfor det er centralt, at historien om den fattige flygtningefamilie netop foregår første juledag. 

Miljø er en vigtig del af analysen af netop den her novelle. Vi analyserer betydningen af det fysiske miljø og uddyber, hvordan de barske fysiske vilkår påvirker personernes relationer til hinanden.

Vi gennemgår desuden novellens komposition og fokuserer her på de elementer, der har betydning for vores måde at opfatte historien på. Derudover kommer vi omkring den symbolik, der kan ligge i fugleburet og fuglen. 

Afslutningsvis giver vi dig en samlet fortolkning af “Jul i barakken” med temaet om jul i centrum. Vi kommer også omkring den store betydning, julen og dens traditioner har for vores selvbillede.

På de næste sider guider vi dig til at lave en god analyse og fortolkning af Siegfried Lenz’ novelle.