Fortæller og sprog

Sproget har en humoristisk tone

Sproget i ”Jomfruen” har en humoristisk tone. Humoren opstår bl.a. ved, at novellen blander en masse forskellige sproglige stillejer på overraskende vis. 

Novellen udspiller sig formentlig mere eller mindre på den tid, hvor den blev skrevet, altså 1996. En del af novellens ordvalg er dog betragteligt ældre end det. Vi hører f.eks. om dengang, Lise ikke kunne spise andet end yoghurt og ”søbemad”. Vi hører også end hel del om de mange problemer, Lise har med sit ”mundtøj”. Det er to gammeldags udtryk, som i hvert fald ikke har noget som helst at gøre med, hvordan unge piger talte i midten af 90erne. 

Der er også eksempler på en sprogbrug, der virker helt formel. Vi hører f.eks., at skolens forældre bliver informeret ”per br...