Her får du hjælp til at analysere og fortolke ”Jomfruen”. Novellen er skrevet af Kim Fupz Aakeson og udgivet i Dyrekredsen: Tolv fortællinger fra 1996.
Du får et hurtigt overblik ved at læse vores resumé. Derefter finder du vores arbejdsspørgsmål, som kan hjælp dig igang med novellen.
Så gennemgår vi de vigtigste træk, som du bør medtage i en analyse. Til sidst får du hjælp til at fortolke novellen.
Du kan også høre vores podcast. I podcasten hjælper vi dig med at analysere og fortolke novellen.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp:
Fortælleren er ironisk og humoristisk
Novellen er fortalt af en tredjepersonsfortæller, der har indre synsvinkel hos Lise. Den indre synsvinkel giver os adgang til hendes tanker og følelser, som ofte bliver formidlet gennem dækket direkte tanke – altså et referat af hendes tanker, hvor fortællerens ordvalg er farvet af Lise.
Det styrker vores identifikation med Lise, og det har den virkning, at vi får endnu mere sympati for hende. Fortælleren bidrager også til novellens humor gennem en række ironiske formuleringer, hvor fortællerens holdning tydeligt skinner igennem. Et eksempel er fortællerens kommentar til, at Lises klassekammerater kalder hende for ”Giraffen”:
Hendes opfindsomme omgivelser kunne snildt have fundet andre ting at kaste sig over.
Her mener fortælleren i virkeligheden, at det ikke er synderligt opfindsomt at kalde en høj person for ”Giraffen”. Vi fornemmer også, at fortælleren ikke er fan af ”det meget lokale band”, der spiller til skolefesten. ’Meget lokal’ er ikke et stempel, der oser af musikalsk kvalitet. Det lyder snarere, som om de er blevet hyret på grund af geografisk bekvemmelighed. Fortællerens små syrlige, ironiske kommentarer bidrager på diskret vis til sprogets humoristiske tone.
