Begreber

På denne side giver vi dig et overblik over de mest centrale begreber i jødedommen, som du vil kunne støde på i Religion B og Religion C.

Abraham

Abraham er en af de vigtigste person i jødedommens historie. Han er jødernes stamfader og blev grundlæggeren af den israelitiske religion, da Gud indgik en pagt med ham (Første Mosebog 12-25).

Abrahamspagten

Betyder “aftalen” eller “overenskomsten”. Den pagt, som Gud oprettede med Abraham (Første Mosebog 17). Det er centralt for jødisk identiet, at jøderne opfatter sig selv som et udvalgt folk, som Gud har oprettet en særlig pagt med.

Amidah

En central bøn i de daglige tidebønner og andre religiøse fejringer. Bønnen består af 19 bønner eller velsignelser. Bestod oprindelig af 18 bønner, og bliver derfor også kaldt Attenbønnen.

Antisemitisme

Racisme overfor jøder. Antisemitisme viser sig som forfølgelse eller diskrimination af jøder. Negative fordomme om jøder er også en form for antisemitisme. 

Aramæisk

Et semitisk sprog, som en lille del af jødernes helligskrift (Tanakh) er skrevet på.

Ashkenaziske jøder

Jøder, som oprindeligt stammer fra det centrale Europa. 

Assyrien

Et kongerige i oldtiden, som lå, hvor det moderne Irak ligger. I 722 f.Kr. invaderede assyrerne nordriget Israel og udslettede dets ti stammer fra historien.

Attenbøn

Se Amidah.

Babylonien (Babylon)

Et imperium i oldtiden, som lå nogenlunde, hvor det moderne Irak og Syrien ligger. 

Bar mitzvah (bat mitzvah)

Et udtryk, der bruges om drenge, efter de første gang har læst op af Torahen i synagogen. Dette sker i det år, hvor drengen fylder 13. Bar mitzvah betyder “lovens søn”. Det betyder, at drengen nu har et selvstændigt ansvar for at overholde de religiøse pligter.

ortodokse jødiske menigheder findes der ikke et tilsvarende ritual for piger. De regnes automatisk for voksne og ansvarlige under Moseloven fra de fylder 12. Nogle steder holdes dog et ritual, hvor pigen holder en kort tale om dagens emne. I reformjødiske menigheder, hvor kvinder også kan læse op fra Torahen, kaldes piger bat mitzvah (“lovens datter”) og har et tilsvarende ritual.

Bederem

Se Tefilin.

Bedesjal

Se Tallit.

Brit milah

Det hebraiske navn for omskærelsesritualet. Betyder “omskærelsespagten”. 

Davidsstjerne

En sekstakket stjerne, formet af to trekanter, som i moderne tid er blevet et udbredt og anerkendt symbol for jødedommen, bl.a. indgår det i det moderne israelske flag. Symbolikken er omdiskuteret.

Israels flag me
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind