Personkarakteristik
Den vigtigste person i ”Polterabend” er hovedpersonen Simon. Vi fokuserer på, hvad Simons handlinger siger om hans karakter. Vi ser også på kontrasten mellem Simon og den resterende del af vennegruppen. Jegfortælleren spiller også en vigtig rolle, men han er svær at blive klog på. Vi kommer med forskellige bud på meningen med den gådefulde jegfortæller.
Simons handlinger viser, at han ikke er en drengerøv
I novellen oplever vi en kontrast mellem Simon og vennegruppens øvrige medlemmer. Simons handlemåde fortæller os, at Simon ikke er en drengerøv, modsat resten af vennegruppens medlemmer - Simon opfører sig voksent og ansvarligt. Det lærer vi allerede i begyndelsen af novellen, hvor vi hører, at Simon har rengjort sin lejlighed til det yderste, fordi han ved, at vennegruppen kommer på besøg. Simon går altså op i, at hans lejlighed er pæn og ren, modsat hvad vi ville forvente af en drengerøv.
Vi får også at vide, at Simon ikke bryder sig om, at hans kommende kone, Eva, bliver hentet af to rockere “... for han var jo en af dem, der ikke deltog særlig helhjertet i alt det der mediehalløj med bander”. I modsætning til den øvrige del af vennegruppen bryder Simon sig altså ikke om at omgås rockere. Det peger igen på, at Simon er mere ansvarlig og voksen end vennegruppens øvrige medlemmer.
Simon skal fejre sin polterabend - det sidste skridt fra ungdomsliv til voksenliv. Derfor befinder Simon sig på et stadie, der ligger lige mellem det ubekymrede drengerøvsliv og det ansvarlige voksenliv. Det afspejler sig i Simons handlinger. Simon fremstår voksen og ansvarlig, men alligevel afviser han ikke drengegruppens umodne opførsel.
Simon bliver gentagne gange behandlet uretfærdigt af vennegruppen, men han reagerer ikke på det. Han accepterer, at vennerne stadig er drengerøve: “Simon var rørt og stolt og glad, og trods den pænt store brandert de havde påført ham, tænkte han helt klart, og med alle sine følelser: De er mine venner ...”. Simon lader sig ikke påvirke af drengenes barnlige opførsel - for drengene er jo hans venner, og de er mødt op for at fejre ham.
Vi kan opfatte Simons overbærenhed over for drengenes umodne opførsel som endnu et tegn på, at Simon er moden. Det kan også indikere, at han er svag og naiv og har svært ved at sige fra. Selvom Simon virker overbærende, fornemmer vi på et tidspunkt i novellen, at han begynder at blive træt af drengenes opførsel: “Simon havde tydeligvis ikke bestilt andet end at savne Eva den sidste halvanden time, og det var jo ikke det, der var meningen”. Simon bliver også modvillig, da han iføres sparkedragt og skal dele kys ud på gaden. Simon synes at blive træt af drengene, men han reagerer stadig ikke på deres opførsel.
