Noter

Denne noteside dækker isomeri på Kemi B, Kemi A og Biotek A. På Kemi C skal man ikke vide så meget om isomeri, så hvis du har Kemi C anbefaler vi, at du nøjes med siden om isomeri på C-niveau.

Hvad er isomeri?

Isomeri er det fænomen, at nogle molekyler kan have samme molekylformel, men alligevel være forskellige. Molekylerne indeholder nøjagtig de samme atomer, men atomerne er sat sammen på forskellige måder.

Du ser her et eksempel på isomeri:

Både butan og 2-methylpropan har molekylformlen, C4H10. Butan og 2-methylpropan har dog forskellig opbygning. Der er dermed tale om isomeri. 

Oversigt over isomeriformer

På ovenstående figur bemærker vi, at isomeri opdeles i henholdsvis strukturisomeri og stereoisomeri. 

Strukturisomeri og stereoisomeri kan så opdeles i endnu mere specifikke typer af isomeri (kædeisomeri, stillingsisomeri og så videre). 

Strukturisomeri

Strukturisomeri er det fænomen, at nogle molekyler har samme molekylformel, men forskellige strukturformler. 

Der findes tre typer af strukturisomeri:

• Kædeisomeri
• Stillingsisomeri
• Funktionsisomeri

Kædeisomeri

Kædeisomeri er det fænomen, at nogle molekyler har samme molekylformel, men forskellige carbon-skeletter.

Du ser her et eksempel på kædeisomeri:

Butan  og 2-methylpropan har samme molekylformel (C4H10), men forskellige carbon-skeletter. Der er dermed tale om kædeisomeri. 

Stillingsisomeri

Stillingsisomeri er det fænomen, at nogle molekyler har samme molekylformel, samme carbon-skeletter og samme funktionelle gruppe, men den funktionelle gruppe er placeret forskellige steder i molekylet. 

Du ser her et eksempel på stillingsisomeri:

Eneste forskel mellem pentan-2-ol og pentan-3-ol er, at OH-gruppen (den funktionelle gruppe) er placeret forskellige steder i molekylet. Der er dermed tale om stillingsisomeri. 

Funktionsisomeri

Funktionsisomeri er det fænomen, at nogle molekyler har samme molekylformel, men forskellige funktionelle grupper. Funktionsisomerer tilhører dermed forskellige stofklasser. 

Du ser her et eksempel på funktionsisomeri:

Propanal og propanon har samme molekylformel (C3H6O), men de har forskellige funktionelle grupper, og tilhører dermed forskellige stofklasser. Propanal tilhører således stofklassen kaldet aldehyd, mens propanon tilhører stofklassen kaldet keton.

Stereoisomeri

Stereoisomeri er det fænomen, at to molekyler kan have samme strukturformel, men alligevel være forskellige, på grund af forskellig rumlig opbygning. 

Du skal kende følgende to typer af strukturisomeri:

• Geometrisk isomeri
• Spejlbilledisomeri

Geometrisk isomeri

To molekyler udviser geometrisk isomeri, hvis følgende to ting er opfyldt:

1. De to molekyler har samme strukturformel, men forskellig rumlig opbygning.
2. Forskellen i rumlig opbygning skyldes den fastlåste struktur omkring enten en C=C dobbeltbinding, eller en ringstruktur.

Geometrisk isomeri kaldes også for cis-trans isomeri og E/Z isomeri.

Du ser her et eksempel på geometrisk isomeri:

De to molekyler på billedet indeholder nøjagtig de samme atomer, og hvert atom er bundet videre til nøjagtig de samme atomer. Molekylerne er dog alligevel forskellige, idet H-atomerne i molekylet til venstre, sidder på modsat side af C=C dobbeltbindingen, mens de, i molekylet til højre, sidder på samme side af C=C dobbeltbindingen. Den rumlige opbygning er altså den eneste forskel me