Baggrundsviden
Her giver vi baggrundsviden om emnet, ironi i den offentlige debat. Vi tager fat på, hvad ironi er, og hvordan det har været brugt hos forfattere før i tiden.
Ironien bruges som sprogligt virkemiddel både i tekster og i talesproget. Den er en fast del af hverdagen i Danmark, hvor mange mennesker har tendens til at bruge ironi, både når de laver sjov, og når de vil kritisere no…
...
Hvad er ironi?
Ironi er at sige det modsatte af, eller noget andet end, man mener. Men på en måde, hvor man alligevel får understreget, hvad det er, man faktisk mener. Ironien kan f.eks. bestå i en overdrivelse eller en underdrivelse. Et klassisk eksempel vil være at sige, ”dejligt vejr i dag”, på en dag med regn og torden. Med dette eksempel er formålet at udtrykke, at vejret er dårli…
...
Ironi i den offentlige debat
Umiddelbart kan det virke underligt at sige det modsatte af, hvad man mener i en samfundsdebat. Dog kan ironien være et effektivt middel, når den bliver forstået. En af ironiens funktioner er at få e…
...
Satire: Ironi kan udstille menneskers fejl
Ironi kan bruges, når man vil udstille fejl hos en person. Derfor er ironi et oplagt virkemiddel i satire, der er en genre, som går ud på at latterliggøre en person for de fejl, han eller hun måtte have. Ironi i satiren ses bl.a. i flere af Ludvig Holbergs komedier.
Et eksempel er komedien Erasmus Montanus fra 1723. I denne k…
...
Den romantiske ironi viser den grimme sandhed
En anden form for ironi er den romantiske ironi. Denne ironi, der også tit består af over- og underdrivelser, ses hos romantiske forfattere, der bryder en illusion i deres tekst. Dermed understreger de, at der er forskel på det billede, som teksten maler, og virkeligheden.
Den romantiske ironi ses fx i H. C. Andersens digt Hist hvor vejen slår en bugt fra 1829. I digtet beskrives et hus først som smukt, på trods af, at …
