Makroøkonomisk landeanalyse

I næsten alle eksamenssæt vil der være en opgave, hvor du skal analysere et lands vækst ud fra en række makroøkonomiske nøgletal. Makroøkonomiske nøgletal kan f.eks. se ud om tabel 1, der viser makroøkonomiske nøgletal for Danmark i perioden 2017-2020:

Tabel 1. Makroøkonomiske nøgletal for Danmark. 2017-2020.

Når du skal lave en analyse af et lands vækst, så anbefaler vi, at du bruger forsyningsbalanceligningen. Nedenfor giver vi dig vores råd til at bruge forsyningsbalanceligningen til at analysere væksten i et land. Vi bruger tabel 1 som et gennemgående eksempel.

Hvad er forsyningsbalanceligningen?

Ifølge forsyningsbalanceligningen, så er Y + M = C + I + X. Vi kan dele ligningen op i to sider: en udbudsside og en efterspørgselsside.

Udbudssiden er Y + M. Y er BNP. Det vil sige et lands samlede produktion af varer og tjenester. M er den samlede import af varer og tjenester. Tilsammen udgør Y + M det samlede udbud af varer og tjenester. 

Efterspørgselssiden er C + I + X. C er det samlede forbrug. Det vil sige både offentligt og privat forbrug. I er de samlede investeringer - igen både offentlige og private investeringer. X er den samlede eksport til udlandet. Efterspørgselssiden udtrykker de varer og tjenester, der efterspørges af husholdninger, virksomheder, det offentlige og udlandet.

Nogle gange vil du blive bedt om at analysere posterne på en bestemt side af forsyningsbalanceligningen. Andre gange vil du blive bedt om mere generelt at lave en analyse af, hvilke poster der bidrager til væksten i et bestemt år. I det tilfælde er det en god idé at isolere Y i ligningen, da Y viser BNP. Det gør vi ved at trække M fra på begge sider af lighedstegnet. Forsyningsbalanceligningen kommer altså til at se sådan her ud: Y = C + I + X - M. 

Ud fra ligningen kan vi se, at stigninger i forbrug, investerin...