Det specifikke immunforsvar

Det specifikke immunforsvar angriber fremmede antigener

Det specifikke immunforsvar angriber målrettet helt bestemte patogener, der trænger ind i kroppen. Det specifikke immunforsvar adskiller sig fra det uspecifikke immunforsvar, der angriber patogener bredt og uspecifikt.

Cellerne i det specifikke immunforsvar registrerer, at der findes fremmede antigener på overfladen af patogener. Antigener er overflademolekyler, som ikke findes hos kroppens egne celler. Patogener har f.eks. bestemte glykoproteiner, som patogenerne bruger til at overleve. Immunforsvaret registrerer disse fremmede antigener og igangsætter en immunreaktion imod patogenen med de fremmede antigener.

Det specifikke immunforsvar aktiveres af makrofager. Makrofager er celler i det uspecifikke immunforsvar, som udstiller patogeners antigener uden på deres celler. Når en makrofag viser det specifikke immunforsvar et antigen, begynder det specifikke immunforsvar at bekæmpe alle celler, virusser osv., der har netop dette antigen på deres overflade.

Funktionen af cellerne i det specifikke immunforsvar

Nu vil vi opridse funktionen af cellerne i det specifikke immunforsvar. Læg mærke til, hvilke overflademolekyler der findes uden på de forskellige celletyper, og hvordan overflademolekylerne binder til hinanden. Så er det nemmere at forstå det specifikke immunforsvars bekæmpelse af patogener, som vi gennemgår nederst på siden.

MHC I og MHC II udstiller antigener

Makrofager udstiller antigener fra patogener på overflademolekyler uden på cellen. Overflademolekylerne kaldes MHC II. MHC II bruges altså til vise, at en makrofag har fundet og fagocyteret en patogen med et bestemt antigen udenpå. Andre celler ved på den måde, at patogenen er til stede i kroppen. MHC II findes ikke kun på makrofager, men også uden på B-lymfocytter, som er en anden type celler i immunforsvaret.

MHC I er en anden type overflademolekyler, der også kan...