Fortælleteknik

”Ilum Galgebakke” er præget af stor variation i fortælleteknikken. Det er som om, der sker en fortælleteknisk ændring fra del til del, så vi nærmest oplever tre forskellige måder at fortælle på. 

I del I møder vi en alvidende og ironisk tredjepersonsfortæller

I første del lader det til, at fortælleren er en alvidende tredjepersonsfortæller. Fortælleren bruger en lidt upersonlig ”man”-form i selve beretningen. Den består af en sammenfatning af vigtige begivenheder på Ilum-egnen. 

Det hele er fortalt fra toppen af den gamle galgebakke, som er det første element i landskabet, der beskrives. Vi følger vejen op til toppen af galgebakken og får herefter beskrevet udsigten fra galgebakken. Dernæst når fortælleren til det vigtigste punkt i første del: gengivelsen af de gamle kampe mellem bønder og herremand. 

Fortælleren befinder sig altså i fortællingens landskab og kan derfor opfattes som en del af fortællingen. Samtidig er det, som om fortælleren overskuer alle begivenhederne i fortiden og også har stort overblik over nutidens politiske kampe. Derfor virker fortælleren som en alvidende tredjepersonsfortæller, men er det ikke nødvendigvis. 

Fortælleren er i hvert fald ikke specielt objektivt. Tværtimod lader fortælleren til at have klare holdninger til det fortalte. Det bliver tyde...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind