Fortælleteknik

”Ilum Galgebakke” er præget af stor variation i fortælleteknikken. Det er som om, der sker en fortælleteknisk ændring fra del til del, så vi nærmest oplever tre forskellige måder at fortælle på. 

I del I møder vi en alvidende og ironisk tredjepersonsfortæller

I første del lader det til, at fortælleren er en alvidende tredjepersonsfortæller. Fortælleren bruger en lidt upersonlig ”man”-form i selve beretningen. Den består af en sammenfatning af vigtige begivenheder på Ilum-egnen. 

Det hele er fortalt fra toppen af den gamle galgebakke, som er det første element i landskabet, der beskrives. Vi følger vejen op til toppen af galgebakken og får herefter beskrevet udsigten fra galgebakken. Dernæst når fortælleren til det vigtigste punkt i første del: gengivelsen af de gamle kampe mellem bønder og herremand. 

Fortælleren befinder sig altså i fortællingens landskab og kan derfor opfattes som en del af fortællingen. Samtidig er det, som om fortælleren overskuer alle begivenhederne i fortiden og også har stort overblik over nutidens politiske kampe. Derfor virker fortælleren som en alvidende tredjepersonsfortæller, men er det ikke nødvendigvis. 

Fortælleren er i hvert fald ikke specielt objektivt. Tværtimod lader fortælleren til at have klare holdninger til det fortalte. Det bliver tyde...