På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Illum Galgebakke”. Novellen er skrevet af Henrik Pontoppidan og udkom i 1890 i novellesamlingen Skyer. Her er den trykt som den første tekst. Det forklarer, hvorfor den har undertitlen ”En Prolog”.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Det sociale miljø virker harmonisk, men dækker over store konflikter
Det sociale miljø på Ilum-egnen er fra gammel tid præget af skellet mellem bønder og herremænd. Der har ofte været blodige kampe mellem de to socialklasser:
I Aarhundreder har Bondeby og Herregaard ligget saaledes over for hinanden, og næsten altid i Krig. Snart var det lejede Landsknægte fra Herregaarden, der drog ned gennem Alléen med Sværd og lange Landser for at svinebinde Bønderne. Snart var det disse, der ved Nattetid satte over Borggraven med Køller og tunge Øxer for at give Herremanden et velment Tak for sidst.
Ilum er altså et klassedelt samfund, men klassekampen er som sagt blevet mere afdæmpet gennem årene. Det er efterhånden lang tid siden, at Ilum-bønderne brændte herregården ned og henrettede herremanden på toppen af galgebakken.
Nu foregår klassekampen på demokratisk vis med ord og argumenter. Ifølge Mandslingen er der dog ikke rigtig tale om nogen kamp, for herremændene og bønderne har efterhånden samme interesse, selvom de formelt set er uenige. Bønderne har nemlig fået det så godt, at de ikke er interesserede i at gøre op med samfundets uretfærdigheder. De lever med, at regeringen forbryder sig mod grundloven, fordi deres liv trods alt er trygt og godt. De mærker ikke umiddelbart konsekvenserne af magtmisbruget.
Det gør ”Krapylet” til gengæld. Dem er der bare ikke så mange af på egnen, og de har ingen politisk indflydelse. Derfor lader det sociale miljø til at være harmonisk. Det er defineret af bøndernes gode leveforhold og høje selvforståelse, der understreges af lærer Zachariasens højtidelige retorik.
