Sprog

Typografien viser det lyriske jegs tanker og udsagn

I digtet “I en landsbykirke” bruges flere steder tankestreger og udråbstegn, ligesom der et enkelt sted bruges kursiv. Disse typografiske virkemidler understreger tankerne hos det lyriske jeg. Det ses til eksempel i denne strofe, hvor jeget afbryder sig selv i sine tanker:

Der var — dog nok om dette!
Du vil ei mere høre,
Og jeg vil ikke heller
Det Værste just berøre.

Her fungerer tankestregen som en selvafbrydelse. Det vil sige et tegn på, at jeget afbryder sig selv midt i en talestrøm. Udråbstegnet fremhæver den efterfølgende sætning som et markant udtryk - et udråb. Senere ses også kursiv, som her bruges til at lægge særligt tryk på kvinden ved jegets side:  

Men du — var ved min Side;
Jeg saae din unge Pande
I renest Stiil en Kuppel,
En yndig Hvælving danne.

Her kombineres det særlige tryk på “du” med en tankestreg, som angiver en kort pause, der yderligere forstærker vigtigheden af ordet “du”. 

Der er også eksempler på egentlige udråb, hvor det lyriske jeg kommenterer sine oplevelser. Det ser vi i strofe 7, hvor de slukkede alterlys bliver kommenteret:

Og Lysene paa Altret
Var ikke tændt — bevares!
Der gives intet Sted, hvor
Meer ugeneert kan spares.

Her får kombinationen af tankestreg og udråbstegn ordet “bevares” til at fremstå som en direkte kommentar, hvor jeget giver udtryk for en følelse af overbærenhed. 

Typografien fremhæver således verselinjerne som det lyriske jegs tanker og udsagn, hvilket gør at jeget t...