Personer og miljø

“I en Landsbykirke” beskriver en nedslidt kirke under gudstjenesten

Det fysiske miljø i digtet “I en Landsbykirke” er en landsbykirke, hvor det lyriske jeg og digtets du er til gudstjeneste sammen på en kold en novemberdag. De første otte strofer af digtet beskriver kirkerummet. Der er ganske få kirkegængere til stede, og rummet er slidt, beskidt, mørkt og koldt. 

Tre, fire gamle Bønder, 
Samt Præst og Degn, var Flokken,
Som med sit Skrat fra Taarnet,
Høitrevnet, kaldte Klokken.

Klokken er altså også gået i stykker og udsender en skrattende lyd i stedet for den typiske klang. Udenfor blæser det og himlen beskrives som “raa” - som grå, blæsende og mørk. Det fysiske miljø kan altså beskrives som trist og nedslidt. Det giver på ingen måde den følelse af hengivenhed og andægtighed, som et kirkerum ellers burde give troende kirkegængere. Jeget bem...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind