Fortælleteknik
Indhold
Digtet fortælles af et lyrisk jeg, der tiltaler et du
“I en Landsbykirke” har et lyrisk jeg som sin fortæller. Vi ser det allerede i første linje, hvor der står “Vi sad i Landsbykirken”. I strofe 10 nævnes digtets “jeg”.
I løbet af digtet ser vi, at digtets “Vi” består af et par, det mandlige jeg og et kvindeligt “du”. At det er et kvindeligt du er tydeligt, fordi en senere strofe fortæller om hendes “Silkekjole”. Duet sammenlignes konsekvent med det religiøse og guddommelige, som i strofe 12, hvor hendes pande er lige så yndig som hvælvingen i en stor kirkes kuppel:
Men du — var ved min Side;
Jeg saae din unge Pande
I renest Stiil en Kuppel,
En yndig Hvælving danne.
Vi kan altså sige, at duet tillægges nogle konnotationer, som normalt forbindes med religiøse oplevelser.
