Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “I en Landsbykirke”. Digtet er skrevet af Emil Aarestrup og udkom første gang i 1837 i Nytaarsgave fra danske Digtere.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse:

Dansk

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:

Digtets jeg kommer i ‘religiøs stemning’ af at betragte sin ledsagerske

Jeget er dog langt fra deprimeret eller trist. For den religiøse stemning, som han savner fra kirkerummet får han alligevel, når han betragter sin ledsager, digtets du: En smuk, ung kvinde i silkekjole.

I hendes smukke pande ser han en yndig kirkehvælving. I øjnene alterlys. Hendes stille smil overgår alle salmer, og kjolens rislen er som den smukkeste orgelmusik. Hendes hår sammenlignes med en lignelse. Hendes skønhed får kort sagt en religiøs karakter og redder dagen for jeget, som det fremgår af digtets slutstrofer:

Og al den stille Andagt,
Som Sind og Hjerte hæver,
Og al den fromme Gysen,
Som Helligdommen kræver —
Fornam jeg i din Nærhed,
Indgjød dit tankefulde
Høitidelige Udtryk
Mit Letsind og min Kulde.

Ved at betragte og være nær ved duet får jeget altså den religiøse følelse, som kirken ikke kan give ham. De to strofer har en lidt indviklet form, som kan være svær at afkode. Men vi kan læse dem på den måde, at jegets negative følelser over for kirkerummet (hans “Letsind” og “Kulde”) erstattes af en følelse af noget helligt, som kommer fra duets skønhed.