I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere sangen ”I Danmark er jeg født” af Natasja Saad. Sangen er udgivet på albummet I Danmark er jeg født i 2007.
Titlen er en henvisning til H.C. Andersens nationalromantiske fædrelandssang
Titlen er en henvisning til H.C. Andersens nationalromantiske fædrelandssang ”Danmark, mit Fædreland”, som også er kendt under sit første vers, ”I Danmark er jeg født”. Henvisningen bliver udfoldet i det første vers:
I Danmark er jeg født
der har jeg hjemme
der har jeg rod, og
derfra min verden går
Senere kalder Natasja det danske sprog for ”sin moders stemm’”, hvilket også er en henvisning til Andersens digt, selvom udtalen af "stemme" ikke er klassisk dansk.
Når Natasja henviser til den fædrelandskærlige sang, så understreger det, hvor meget hun holder af Danmark. Det viser også et kendskab til den danske kultur, som modbeviser de racister, der mener, at hun ikke hører hjemme i Danmark. Det er langt fra sikkert, at ”Pia, en Johnny og en Evartsen” har lige så dybt et kendskab til den danske kultur som Natasja.
H.C. Andersens digt er i øvrigt ikke den eneste henvisning i sangen. Der er også en henvisning til ”Det er i dag et vejr – Et solskinsvejr”, som er en sang, der er skrevet af Ludvig Holstein og Poul Schierbeck. Et par af sangens linjer lyder således...