Fortælleteknik
Novellen har en personbunden tredjepersonsfortæller
”I bor da meget pænt” er fortalt af en tredjepersonsfortæller, der har indre synsvinkel hos Malthe. Vi kan se, at der er tale om en tredjepersonsfortæller, fordi Malthe og Simon begge bliver omtalt i tredjeperson:
”Vi har også saft,” siger Malthe og kører sit trøjeærme hen under næsen og fjerner en stribe snot. Men det er, som om Simon ikke hører det.
Der er altså ingen af de to drenge, der optræder som jegfortæller. Alligevel har vi adgang til Malthes tanker. Tredjepersonsfortælleren har nemlig indre synsvinkel hos Malthe. Det kan vi bl.a. se her, hvor fortælleren beskriver Malthes tanker om Simons besøg:
Han ville aldrig have sagt ja til at lade Simon komme på besøg. Det skete kun, fordi han kom til at nikke med hovedet, eller hans hoved gjorde det af sig selv, og fordi han var kommet til at lyve lidt. Han sagde bare, at han havde alle de beyblades, der findes, også den i sølv, men det var jo ikke meningen, at de alle sammen skulle blive så interesserede.
Der er altså indre synsvinkel hos Malthe, men kun i begrænset omfang. Fortælleren holder sig for det meste på overfladen og beskriver Malthe og Simon udefra. Vi må for det meste selv slutte os til, hvil...
