Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “I bor da meget pænt”. Novellen er skrevet af Thomas Korsgaard og udkom i 2019 i novellesamlingen Tyverier.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Titlen er ironisk

”I bor da meget pænt” er novellens titel. Det er samtidig et citat fra novellen. Ordene kommer fra Simon, da han sidder i Malthes sofa foran fjernsynet:

”I bor da meget pænt,” siger Simon og nyser.

Titlen virker ironisk, fordi novellen handler om, at Simon i virkeligheden slet ikke synes, at Malthes familie bor pænt. 

Det er muligt, at Simon faktisk forsøger at være høflig, da han roser hjemmet. Men det efterfølgende nys får kommentaren til at virke komisk. Det kan selvfølgelig være, at han er forkølet, men vi kan ikke lade være med at tænke, at det er husets støv og snavs, der får ham til at nyse. 

Det er også muligt, at Simons kommentar er bevidst sarkastisk. Han har godt nok ikke åbenlyst kritiseret hjemmet før, men hans negative holdning har til gengæld været let at aflæse på den måde, han har kigget sig omkring på.

Titlen slår under alle omstændigheder et af novellens temaer an. Den understreger nemlig, hvordan Simon kaster et vurderende blik på Malthes hjem, som får Malthe til at skamme sig. Malthe mærker, at Simon kommer fra en anden socialklasse, og at han er vant til finere forhold end dem, der er i Malthes hjem. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind