Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Hvile”. Novellen er skrevet af Peter Seeberg og udkom i 1962 i Eftersøgningen og andre noveller. 

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Miljøets værdier minder om protestantisk arbejdsmoral og kapitalismens idealer

Anna lægger en voldsom arbejdsmoral for dagen. Hvis vi ser nøgternt på det, så er hendes lange, baglæns gåture selvfølgelig et absurd tidsspilde, men i Annas univers er de et slid, der giver mening. Hun føler nemlig, at det er gennem gåturenes hårde, besværlige slid, at hun gør sig fortjent til at nyde livet og måske endda blive lykkelig – i hvert fald i teorien.

Hun er ikke det første menneske, der har haft den tanke, at man må yde, før man kan nyde. Miljøets værdier minder nemlig en hel del om protestantisk arbejdsmoral og kapitalismens uendelige krav om optimering. Det er bl.a. tanken om, at det er en dyd at arbejde hårdt. Værdierne har altså sit udspring i protestantismen, som er den gren af kristendommen, der opstod med reformationen i 1500-tallet. 

Værdierne udspringer af religionens tanke om, at mennesket er syndigt af natur. Derfor må mennesket leve et asketisk og slidsomt liv for at gøre sig fortjent til frelse – protestanterne kan altså ikke bare læne sig tilbage og nyde tilværelsen. De føler hele tiden, at de skal gøre sig fortjent til Guds nåde og frelse, ligesom Anna føler, at hun skal gøre sig fortjent til sin nydelse. 

De religiøse tanker er blevet videreført i den moderne kapitalisme, hvor produktivitet og velstand er blandt de dyder, som et menneske bliver bedømt på.  Begge er dyder, der ikke har noget endemål – man er aldrig produktiv eller velstående nok. Man kan altid gøre mere, arbejde hårdere, tjene flere penge. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind