På de næste sider får du hjælp til at analysere “Dend XIV. Sang. Hver har sin Skæbne”. Salmen er skrevet af Thomas Kingo og udkom i 1681 i Aandelige Siunge-Koors Anden Part.
Billedsproget gør abstrakte idéer nærværende og levende
Der er meget billedsprog i salmen. En af billedsprogets funktioner er at gøre salmens abstrakte idéer mere konkrete, nærværende og levende.
Det ser vi især i den første strofe. De tre første vers indeholder hver deres personificering, hvor abstrakte begreber bliver beskrevet, som om de er levnede væsner:
Sorrig og Glæde de vandre tilhaabe,
Lykke, Ulykke de ganger paa Rad,
Medgang og Modgang hin anden anraabe,
Sorg, glæde, lykke og ulykke bliver alle beskrevet, som om de er levende væsner, der sammen med hinanden. Medgang og modgang bliver beskrevet, som om de råber ad hinanden. Billedsproget gør på den måde forholdet mellem de abstrakte begreber mere konkret – salmen skaber et billede, så vi kan se forholdet mellem begreberne for os.
Ved at personificere dem understreger salmen, at fx sorgen og glæden er en del af menneskelivet. Det er, som om de vandrer omkring os, og fordi sorgen altid føler glæden, kan livet på jorden aldrig blive fuldendt som i himlen. Den sande og evige glæde findes kun i himlen.