Sproglige og retoriske virkemidler

Her kan du få hjælp til at analysere de sproglige og retoriske virkemidler i “Hvad er det at være dansk?” I dette afsnit vil vi kigge nærmere på, hvordan Krarup bruger sit sprog. I særlig grad hans evne til at bruge modsætninger og værdiladet ordvalg til at understrege sine synspunkter og overbevise sine læsere. Vi kigger også på, hvordan Krarups tekst skal læses ’mellem linjerne’.

Modsætninger får læseren til at vælge side

Meget af Søren Krarups tekst består af modsætninger. Den vigtigste modsætning er forskellen på, hvordan Krarup og hans modstandere definerer det at være dansk. Du møder det allerede i tekstens anden linje, hvor Krarup skriver, “Det er jo ikke en idé, en ideologi, en anskuelse.” Det er en modsætning, som han uddyber senere:

Sådan som det gik med danskerne under den tyske besættelse. (...) Så forstod folket, at det var dansk. Så meldte virkeligheden sig med andre ord - den virkelighed, der handler om, at et menneske svæver ikke abstrakt over kloden og folkeslagene som en verdensborger eller kosmopolit, men at mennesket er en historisk skabning, der som sådan har hjem og nationalitet.

I citatet opstiller Krarup modsætningen mellem to opfattelser af virkeligheden. Hans egen opfattelse er, at mennesket er en konkret historisk skabning som hører til et bestemt land, mens den anden opfattelse er, at mennesket er en verdensborger, som svæver “abstrakt over kloden”.  I boksen herunder har vi vist, hvordan modsætningsforholdet beskrives med tekstens...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind