Analyse
På denne side og de følgende sider får du hjælp til at lave en analyse af “Hvad er det at være dansk?” I første omgang ser vi på appelformer og argumentationen. Derefter ser vi på retoriske og sproglige virkemidler.
Introduktion til analysen
I afsnittene vil vi vise, hvordan Krarup bruger logos, patos og etos i sin argumentation. Med en logos-appel argumenterer han for, at det at være dansk kan sammenlignes med at være en del af en familie.
Krarup bruger patos-appeller, når han skriver om sine politiske modstandere. Han mener, at de fører krig mod det danske, fordi de går alt for meget op i menneskerettighederne. Vi vil også se på, hvordan Krarup benytter sin etos som præst i argumentationen.
I afsnittet herunder får du nogle spørgsmål, som du kan bruge til at komme i gang med en analyse af “Hvad er det at være dansk?” På de følgende sider vil vi gennemgå svarene og komme med relevante eksempler fra teksten.
Spørgsmål til argumentation og appelformer
Hvilken definition giver Søren Krarup af danskheden? Hvorfor kan definitionen være med til at overbevise læserne?
Hvordan anvender Krarup sammenligninger mellem familie og danskhed i sin argumentation? Hvordan er sammenligningerne med til at overbevise læserne?
Hvilken rolle spiller modsætningen mellem danskeren og verdensborgeren i forhold til argumentationen? Hvordan er modsætningen med til at overbevise om Krarups holdninger?
Hvilke formuleringer bruger Krarup, når han omtaler sine politiske modstandere? Hvordan kommer læserens følelser i spil, når Krarup skriver om modstanderne? (appel til patos) Kan du finde nogen steder i teksten, hvor Krarup bruger sin troværdighed (etos) som præst i argumentationen? Kig fx på steder, hvor han inddrager Gud og kristendommen.
Spørgsmål til retorik og sproglige virkemidler
Hvordan bruger Krarup sit ordvalg til at understøtte sine holdninger? Se fx på hans ordvalg, når han omtaler politiske modstandere, og hans ordvalg omkring almindelige danskere.
Selvom Krarup ikke nævner flygtninge og indvandrere direkte i sin artikel, kan man alligevel se, at artiklen mellem linjerne handler om dem? Hvor træder det særligt frem?
