Fortælleteknik

Novellen er fortalt af en jeg-fortæller

Kim Fupz Aakesons novelle ”Hunden” er fortalt af en dreng, som optræder som jeg-fortæller. Det ser vi ved, at drengen omtaler sig selv som ”jeg” i novellen. Det gør han fx her:

Jeg prøver altid, jeg vil helst ikke have at Mor ser på mig med rynken, jeg kan bedst lide hendes glatte ansigt, det hun har på lige før hun giver dig lov til at snappe sukkerknalden der ligger oven på din snude.

Novellens brug af en jeg-fortæller gør det let for læseren at identificere sig med drengen. Vi ser novellens handling fra hans perspektiv. Fra dette perspektiv fremstår drengen som et offer, der bliver urimeligt behandlet af sin mor. I citatet hører vi f.eks., at han prøver at gøre sin mor tilfreds, men at moren alligevel ofte ser på ham med rynker i ansigtet. Rynken betyder, at moren er vred eller misfornøjet. Drengens anstrengelser bliver altså ikke altid belønnet.

Det fastlåste perspektiv gør imidlertid også, at vi kun hører om begivenhederne fra drengens synsvinkel. Vi kan ikke vide, om der er noget, drengen ikke fortæller. Blandt andet kan vi ikke vide, om drengen er så uskyldig, som han først giver sig ud for. 

Vi har grund til at være mistænkelige overfor drengens uskyld. I slutningen af novellen opdager vi nemlig, at drenge...