På de næste sider får du hjælp til at analysere "Hunden". Novellen er skrevet af Kim Fupz Aakeson og udkom i 1995 i Sidemanden.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Synsvinklen er indre
Synsvinklen i novellen er indre. Det betyder, at vi har adgang til fortællerens følelser og tanker.
Denne adgang til drengens indre ser vi blandt andet af fortællerens reaktion, da moren kalder hunden for sin prins. Fortælleren beskriver sin reaktion:” jeg lukker øjnene og læner kinden op ad de små ting hun siger til dig”. Reaktionen giver os direkte indblik i fortællerens drømme og håb. Han drømmer om at modtage samme kærlige anerkendelse fra moren, som hun giver til hunden.
Den indre synsvinkel gør altså, at vi har lettere ved at leve os ind i fortællerens situation. Vi oplever novellens begivenheder gennem drengens øjne. Herfra ser vi, hvor dårligt han bliver behandlet af sin mor, selvom han ønsker et mere kærligt forhold til hende. Vi kan også se, hvor længselsfuld og misundelig han er pga. det ulige forhold mellem ham og hunden.
Den indre synsvinkel får dog også fortælleren til at fremstå kold og indelukket. Han taler f.eks. slet ikke om sine følelser. Han beskriver situationer i familien, men siger ikke noget om, hvordan han egentligt har det. Vi kan forestille os, at morens opførsel får ham til at føle sig ensom og ked af det. Men de følelser giver han slet ikke udtryk for i novellen. Han fokuserer på hunden og den enorme misundelse, han føler mod den.
Den indre synsvinkel afslører dermed et fravær af følelser i fortællerens tanker. Fraværet af følelserne får fortælleren til at fremstå som én, der er dårlig til at mærke efter hvad han føler.
