Sproglige og stilistiske virkemidler
- Sprogbrug fortæller, at vandets kredsløb er tekstens tema
- Den sproglige stil er høj
- Billedsprog fremstiller vandet som noget magtfuldt og fascinerende
- Teksten kan læses som en metafor for vandets kredsløb
- Titlen kan læses som symbol på kvindens respekt for vandet
- Synonymer understreger voldsom bevægelse
- Teksten rummer mange sanselige udtryk
Sprogbrug fortæller, at vandets kredsløb er tekstens tema
I analysen af “Hun holder så forsigtigt om sit glas” er det relevant at se på tekstens centrale semantiske felt. Et semantisk felt er en gruppering af ord, som er knyttet til hinanden, fordi de tilhører samme betydningsområde. Når vi fx hører ordene 'and', 'juletræ', 'nisse', 'salme', 'december' i samme tekst opfatter vi hurtigt, at de har en betydningsmæssig sammenhæng; ordene kan alle kategoriseres under feltet ‘jul’. Ordene udgør altså et semantisk felt ud fra temaet jul.
I “Hun holder så forsigtigt om sit glas” er der en række ord, som er knyttet til hinanden, fordi de har med vand, vandværker og geologi at gøre, fx: “grundspejl”, “vandledninger”, “rør”, “kloakdekslet”, “pumper”, “vandhaner”, “sved”, “suppe” osv. Vi kan altså sige, at der danner sig et semantisk felt ud fra temaet vandets kredsløb. Dette semantiske felt er ualmindeligt fremtrædende i novellen. Det giver temaet om vandets kredsløb en afgørende plads i teksten.
Alle de ting, der nævnes i teksten, sættes i forhold til temaet om vandets kredsløb. Alt beskrives ud fra dets plads i vandets kredsløb: For eksempel er svømmehallen et sted, hvor vandet løber ud i bassiner: “Det løber. Det hældes. Det sprøjter. Ud i de firkantede svømmeb...