Miljøbeskrivelser

Miljøet i “Hun græder ikke” af Naja Marie Aidt kan tolkes symbolsk. På denne side viser vi, hvad der kendetegner miljøet i novellen, og hvorfor det tolkes symbolsk. 

De negative miljøbeskrivelser kan tolkes som varsler 

Generelt er miljøbeskrivelserne i “Hun græder ikke” neutrale og få. Vi hører ikke ret meget, om hvordan banegården ser ud. Fokusset ligger mere på de personer, Anika observerer på perronen.

To korte miljøbeskrivelser tegner dog et negativt billede af perronen, som vi kan tolke som varsler for Anikas videre udvikling. I begyndelsen hører vi, at perronen er “støvet”. Beskrivelsen giver os indtryk af, at banegården er gammel, grå og slidt, hvilket står i kontrast til Anikas udseende: Hun står og svinger med sin “lyseblå lift af stof” på ...