Sprog

Jegfortællerens sprog viser hans klassiske dannelse

Jegfortællerens sprog i "Hosekræmmeren" er anderledes end det sprog, som hosekræmmerfamilien og Esben taler. Sproget viser, at de kommer fra forskellige samfundslag og har forskellige grader af dannelse. 

Hosekræmmerfamilien taler et jævnt og enkelt bondesprog, mens jegfortællerens sprog er mere højtravende og billedrigt. En sætning som denne ville f.eks. skille sig ud, hvis den blev sagt højt i hosekræmmerhjemmet:

Er Penge ikke tilstrækkelige Surrogater for alle sublunariske Herligheder?

Det er en højtravende måde at spørge, om penge ikke er en tilstrækkelig erstatning for alle andre jordiske goder og glæder. Det lille spørgsmål er et godt eksempel på jegfortællerens høje sproglige stil. Han bruger f.eks. det latinske ord ’surrogat’ i stedet for det mere jævne, danske ord ’erstatning’. Han taler heller ikke om jordiske glæder, men om ”sublunariske Herligheder” – ’sublunar’ er igen et fremmedord, der er hentet fra latin, som betyder ’under månen’. 

Også billedsproget viser, at jegfortælleren er en dannet mand med en forkærlighed for den klassiske, antikke verden:

Vist nok...