Kildekritik

Kildekritik betyder analyse af kilder. Målet med kildekritik er at finde ud af, hvad man præcist kan sige eller ikke sige om et emne ud fra de kilder, man har udvalgt. Kildekritik er med andre ord forudsætningen for, at en historisk undersøgelse er videnskabelig. Kildekritik kaldes også nogle gange for historisk tekstanalyse, fordi mange af de kilder, man analyserer, er tekster. Kildekritik er den vigtigste metode i historiefaget

Når du laver en kildekritisk analyse i en historieopgave, er det ikke meningen, at du skal anvende alle kildekritiske begreber slavisk. Du skal kun benytte de begreber, du vurderer er mest relevante.

På de følgende sider hjælper vi dig med at forstå nogle helt centrale kildekritiske begreber. Du kan læse om følgende:

Videoer om kildekritik

1. Hvad er kilder og kildekritik?

2. Sådan laver du kildekritik

3. Et eksempel på kildekritik i hverdagen

Uddrag af vejledningen

Når du vurderer en kildes samlede udsagnskraft, er der særligt tre parametre, du kan vurdere afsenderen af kilden ud fra. Disse tre parametre er kildens mulighed for og evne og vilje til at tale sandt:

Evne

Har kildens forfatter/afsender en evne til at opfatte det, kilden beskriver, korrekt? Det kan f.eks. være, at en kilde beretter om noget meget teknisk. Her skal man vurdere, om kildens afsender mon har en uddannelses- eller erhvervsmæssig baggrund, der gør vedkommende særligt velegnet til at udtale sig om emnet. 

Vilje

Har kildens forfatter/afsender en vilje til at tale sandt? Der kan være mange grunde til, at en kilde f.eks. ikke ønsker at fortælle hele sandheden om en begivenhed. Ofte har folk en tendens til at sætte sig selv i et godt lys eller overvurdere deres egen betydning eller rolle i noget bestemt. Et klassisk eksempel er en politiker, der kun fremhæver sine gode bedrifter for at få flere vælgere og dermed blive genvalgt. De mindre gode bedrifter bliver omvendt nedtonet eller helt udeladt. Et vigtigt spørgsmål at stille er her, om kildens forfatter mon har en grund til at lyve eller fortie?

I forbindelse med undersøgelsen af kildens vilje kan det være gavnligt også at undersøge, hvem kilden er skrevet til, og om kilden er en offentlig eller privat kilde. Det er ikke entydigt godt eller dårligt for en kildes samlede udsagnskraft, at en kilde er privat eller offentlig, men der kan være forskellige hensyn, man skal tage, alt efter, om en kilde er offentlig eller privat...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind