Analyse

Der er forskellige typer af analyse i Historie. De forskellige analysemetoder afhænger af, om man skal analysere historiske fremstillinger eller kilder. De to metoder  er:

• Analyse/sammenligning af historiske fremstillinger (metode 1)

• Analyse/kritik af historiske kilder (metode 2)

Disse to metoder at analysere på kan fint kombineres. Det kan give en flot dybde i opgaven og et godt grundlag for diskussionsdelen.

Metode 1: Analyse af historiske fremstillinger

I dit analyseafsnit kan det være en god idé også at inddrage de historiske fremstillinger, som du har læst og benyttet i dit redegørende afsnit. Hvor du i din redegørelse sammenfattede og gengav de historiske fremstillinger, skal du nu forholde dig analytisk til dem. At forholde dig analytisk betyder, at du skal karakterisere, sammenligne og kigge kritisk på de historiske fremstillinger.

Karakterisering af historiske fremstillinger går ud på, at du kigger på stilen og tonen i fremstillingen af begivenheden eller emnet. Er fremstillingen overvejende positiv eller negativ? Det også vigtigt at undersøge hvilke årsager og forklaringer, som fremstillingen lægger vægt på i sin vurdering af de historiske begivenheder. Her er det relevant for dig at spørge, hvorfor fremstillingen kommer frem til netop disse årsager og forklaringer. Samtidigt bør du undersøge, om fremstillingen argumenterer grundigt og pålideligt for disse årsager og forklaringer.

Sammenligning af historiske fremstillinger undersøger, om fremstillingerne af emnet og de historiske begivenheder stemmer overens, eller om der er forskel på dem. Her skal du kigge på, hvad forskellene handler om, og hvordan de kan forklares. Skyldes forskellene fx at fremstillingerne støtter sig op ad forskellige kilder eller lægger vægt på særlige kilder?

Du har også mulighed for at lave en sammenligning af historiske fremstillinger og kilder, du selv har fundet. Stemmer de historiske fremstillinger overens med dine kilder, eller er der uoverensstemmelser? Hvis der er overensstemmelse, tyder det på, at fremstillingen i de historiske fremstillinger er pålidelig. Hvis der er uoverensstemmelser, hvordan kan disse da forklares?

Metode 2: Kildeanalyse og kildekritik

Hvis du vil lave en kildekritisk analyse, så skal du først og fremmest være tekstnær. Det vil sige, at du skal gå efter at underbygge dine analytiske pointer med selve kilden. Når du laver kildekritik, skal du finde svar på to ting:

• Hvad står der i kilden, som du kan bruge til dit emne? Dette kaldes for kildens udsagnsevne.
• Hvor stor vægt kan du tillægge det, som kilden siger? Dette kaldes for kildens udsagnskraft.

For at kunne vurdere en kildes udsagnskraft, bliver du nødt til at undersøge, hvor troværdighed og repræsentativ kilden er. At en kilde er repræsentativ betyder, at den er udtryk for en neutral og nogenlunde dækkende opfattelse af begivenhederne.

En kildekritisk analyse starter ofte med en præcis og kort redegørelse for selve indholdet. Derefte...