Historie om en ung mand, der tvinges ind i et klædeskab...

Her kan du høre en podcast om novellen ”Historie om en ung mand, der tvinges ind i et klædeskab, fordi et ubehageligt væsen bryder ind i hans kærlighedsliv på de mest umulige og ubelejlige tidspunkter”. 

Novellen er skrevet af Jan Sonnergaard og udgivet i hans novellesamling Radiator fra 1997.

Podcasten hjælper dig med at analysere og fortolke novellen. Det kan give dig en god start på dit eget arbejde, hvis du skal fremlægge om den eller skrive en opgave. Du kan dog også lytte til podcasten, hvis du bare vil forberede dig til timerne.

Du får mest ud af podcasten, hvis du har læst novellen først.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om novellen, der hedder "Historie om en ung mand, der tvinges ind i et klædeskab, fordi et ubehageligt væsen bryder ind i hans kærlighedsliv på de mest umulige og ubelejlige tidspunkter". Og novellen er skrevet af Jan Sonnergaard i 1997. Og jeg har Michael og Kasper med til at tale om den. De er begge to redaktører i dansk. Michael. Hvad er det her for en tekst?

Altså, det er jo et lille moderne eventyr. Allerede den lange, mærkelige titel, som du lige gengav, "Historie om en ung mand, der tvinges ind i et klædeskab, fordi et ubehageligt væsen bla. bla. bla.", den antyder, at vi ikke skal læse det her som en helt normal novelle, men alligevel er der nogle ord som "umulige" og "ubelejlige tidspunkter". Nogle moderne ord. Så vi har sådan et genresammenstød mellem noget moderne og så en eventyrgenre.

Tager vi starten af novellen: "I juli måned for et par år siden gik en ung mand fløjtende rundt i København." Der er sådan flere nærmest formelagtige eventyrtræk ved det her. Altså det her med at "for et par år siden", det er ubestemmelig "Der var engang"-tid,  eventyrtid, som man også kalder det. Og så det her med at "en ung mand", der er hovedpersonen, som det også tit vil være i et eventyr.

Så får vi en lidt længere indledning. Man må spørge sig selv, hvad skal det til for? Det handler om en okapi, der er død på grund af en operakoncert.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Historie om en ung mand, der tvinges ind i et klædeskab...

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.