A-niveau

Uddrag fra siden om hvordan du bedst bruger forberedelsestiden til eksamen

Inden din anden læsning skal du forsøge at stille dine problemstillinger op i en disposition. Prøv, om du kan få problemstillingerne stillet op, så de kan styre, hvordan du skal arbejde videre med kilderne. På den måde ved du præcis, hvad det er du skal lede efter i kilderne, når du læser dem for anden gang. På den måde bliver denne læsning meget mere effektiv og målrettet.

Problemstillingerne, som du har fundet frem til, giver dig helt konkret en række arbejdsopgaver, som du skal fokusere på. Men du skal gøre det ud fra en kildekritisk tilgang. Her det vigtigt at gå tæt på kilden:

• Hvornår stammer kilden fra (samtidig eller senere)?
• Hvem har lavet kilden (førstehånds- eller andenhåndskilde)? 
• Hvad er det for en kilde (fremstilling, dagbog, lovtekst eller debatindlæg m.v.)?
• Hvilke informationer giver kilden (levn eller beretning)? 
• Hvad er formålet med kilden (informere, personlig beretning eller debattere m.v.)?
• Har kilden en tendens? 
• Er kilden forskellig fra de andre kilder?
• Hvad kan kilden sige om mine problemstillinger?

Ikke alle punkterne er relevante for alle kilder, men løb dem alligevel igennem for at sikre dig, at du er kommet omkring det hele. Du skal ikke gennemgå hele denne analyse til eksamen, men du skal give indtryk af, at du har lavet den og altså har helt styr på begreber som tendens, første- og andenhåndskilde m.m. Brug altid disse historiske begreber, når du har mulighed for det.

Ud fra analysen og diskussionen af kilderne, som du har lavet i din kildekritik, skal du give en konklusion på, hvordan kilderne er med til at belyse dine problemstillinger. Sørg for at alle kilder i materialesættet er inddraget.

En vigtig del af din eksamen er, at du viser en god evne til at dokumentere dine iagttagelser ved at være tekstnær. Du skal udvælge korte citater fra kilderne til at vise centrale pointer i din fremlæggelse. Understreg dem i teksten og skriv...