Perspektivering

Ved Vejen hører til det moderne gennembrud

Ved Vejen blev første gang udgivet i 1886. Dermed kan den siges at tilhøre perioden det moderne gennembrud, der tog sin begyndelse i 1871. På mange måder kan romanen også siges at have de træk, der kendetegner litteraturen fra denne periode. Det moderne gennembrud blev sat i scene af Georg Brandes, der argumenterede for, at litteraturens vigtigste opgave var at sætte problemer under debat.

Litteraturen skulle være socialt orienteret, og opgaven var at fremhæve sociale problemer på en virkelighedstro måde. Det kunne fx være klasseforskelle, religiøs undertrykkelse eller forholdet mellem kønnene. Det sidste er en problemstilling, vi genfinder i Ved Vejen. Romanen viser, hvordan kvinder i 1800-tallet var begrænset af det miljø, de var født ind i. Det ser vi skildringen af Katinkas og de øvrige kvinders skæbne.

Herman Bang havde dog et problematisk forhold til Georg Brandes. De var overordnede enige om, at litteraturen skulle tematisere virkelige problemer, men de var langt fra enige om måden, hvorpå tematiseringen skulle finde sted. Bangs impressionistiske stil var for indirekte til Brandes, der gerne så, at problemerne blev gengivet mere klart og tydeligt.

Deres problematiske forhold fornemmer vi også i selve romanen. Her ironiserer...