Baggrundsinformation
Den impressionistiske stil er forfinet i Ved Vejen
Ved Vejen er gennem tiden blevet fremhævet som Bangs impressionistiske mesterværk. Det er i denne roman, at Bang forfiner sin impressionistiske teknik, hvilket kommer til udtryk i den hyppige brug af dækket direkte tale og i de mange dialoger, som romanen indeholder.
I en replik med titlen ”Impressionisme” (1890) skrev Bang, hvad han forstod ved denne stilart:
Kun den i Handlen omsatte Tanke tror Impressionisten, at hans Erkendelse magter at følge. Paa denne Handlen, den bestandig fortsatte Handlen, fæster han da sin hele Opmærksomhed, og de handlende Mennesker bliver hans Skildrings Genstand.
Det er de menneskelige handlinger, der er Bangs foretrukne genstandsfelt. Det er tanker omsat til handling, som Bang er en sirlig iagttager af. Det kommer i eminent grad til udtryk i Ved Vejen, der flyder over med dialoger og replikker, som spejler personernes psykologi i deres handlinger og interaktioner.
Romanen er bygget op i scener, der består af handlingsrækker. Læseren skal se personerne for sig gennem deres måder at handle og tale på. Læseren får dermed ikke noget forærende af fortælleren. Læseren skal selv danne sig billedet af romanens personer. Læseren skal også selv kæde fortællingens centrale begivenheder sammen, for fortælleren gør det ikke på en direkte måde. I stedet bliver sammenhængen vist gennem personernes handlinger.
Herman Bangs inspiration til Ved Vejen opstod på en togrejse
Ved Vejen udkom første gang i novellesamlingen Stille Eksistenser i 1886. I forordet til dette værk skriver Bang om inspirationen til historien. Han forklarer, hvordan han under en oplæsningsturne i Nordjylland rejste med tog og fra toget fik øje på et kvindeansigt, som han ikke kunne glemme. Dette ansigt kom til at danne udgangspunktet for udformningen af Katinka Bais karakter. I forordet skriver han:
Vinduet var fyldt af yppige og sjældne Blomster: Palmer og blomstrende Kaktus. Og mellem Blomsterne stirrede et blegt Ansigt – Hagen laa i to smalle, hvide Hænder – ud mod Toget med en Sygs store og glansfulde Øjne. Den unge Kvinde bevægede sig ikke. Stille, med Hovedet i Hænderne stirrede hun blot ud paa Banen, saa længe jeg kunde se hende … (s. 213)
Det var synet af dett...
