Skrivestil: Impressionisme

Romanen anvender direkte tale og dækket direkte tale

Ved Vejen er en impressionistisk roman. Det vil sige, at den først og fremmest bygger på scenisk fremstilling, hvor fortælleren træder i baggrunden. Det er personernes handlinger og dialoger, der demonstrerer deres psykologi, ikke fortællerens forklaringer. Ambitionen er at gøre personerne så levende, at læseren ser mere end det, der beskrives eller fortælles i direkte form af fortælleren.

Et af de impressionistiske virkemidler som romanen hyppigt gør brug af er direkte tale og små fortællerbemærkninger. Her overtager fortælleren udtryksmåden fra den person, der skildres. Det ser vi i de mange gentagelser af personernes navne. Fx nævnes ”Louise-Ældst” og ”Ida-Yngst” igen og igen. Det er eksempler på gengivelser af moderens tale, hvilket vi ser i scenen, hvor Fru Abel våger over Ida-Yngst i selskabet i præstegården:

Fru Abel er optaget af sin Ida-Yngst. Hun er saa livlig. Hun ligger næsten i Armene paa Løjtnanten (…) – Ida, min søde Pige, (min søde Pige hører det ikke), Ida-Yngst – drik et Glas med din Mamma, siger Fru Abel. – Skaal, siger Ida-Yngst … Løjtnant Nielsen, hun rækker ham sit Glas – drik med Mo'er … Enkefru Abel smiler: Aa – aa – hvad min Ida-Yngst har for Indfald (s. 57).

Her oplever vi et typisk eksempel på den flimrende, impressionistiske stil. Vi oplever, hvordan moderen er voldsomt optaget af sin datters adfærd ved selskabet. Det kommer til udtryk gennem de mange gentagelser af hendes navn, hvilket har den effekt, at vi på det...