Personkarakteristik

Katinka er en stille tilskuer til livet

Katinka er romanens hovedperson. Vi lærer hende blandt andet at kende gennem hendes handlemåde. Hun fremstilles som en stille, drømmende og længselsfuld person, der gennemgående optræder som en tilskuer til livet. Det erfarer vi i starten af kapitel tre:

Katinka var vant til at være ”fortrolig”. Hun havde ogsaa altid været det hjemme, som ung Pige. Til hende kom alle blødende Hjerter. Det laa vel i hendes stille Væsen og i at hun aldrig selv sagde ret meget. Hun egnede sig saa godt til at høre paa andre (s. 64).

Katinka er en stille natur, der er god til at lytte til, hvad andre siger, men som ikke selv ytrer sig i særlig høj grad. Hun er reduceret til et lyttende øre. Andre finder en fortrolig i hende, fordi hun velvilligt lader dem forklare sig uden selv at fylde særlig meget.

En stor del af hendes hverdag går med at lytte til veninden Agnes Linde, der en overgang er lidenskabeligt forelsket i en mand ved navn Andersen. Når Agnes Linde ikke kommer til Katinka, kommer Katinka til Agnes. Her ser hun en dag, hvordan Agnes Linde og Andersen udfolder deres kærlighed over et spil kroket:

Hun stod hos, mens de spillede Krocket paa den store Plæne. Hun stod og saa’ paa dem – de to, som elskede hinanden.

Hun hørte og saa’ paa dem nysgerrigt – næsten som et stort Under.

Og en Dag græd hun, da hun gik hjem.” (s.71)

Dette centrale uddrag viser, hvordan Katinka står på afstand af den lykkelige kærlighed. Katinka lytter og ser på parrets udfoldelse af gensidig kærlighed som om, det er et stort ”Under”. Hun er henvist til at se og lytte til andres kærlighed, mens hun ikke selv kan få del i den lidenskabelige, inderlige kærlighed. Hun er konstant på afstand af livet. Derfor græder hun også, en dag hun går derfra.

Det er med andre ord forbundet med stor lidelse for hende at være henvist til at ”se på”. Hun er den ulykkelige tilskuer til livets gang. Hun må affinde sig med at lytte og se på fra distancen. Hun har ikke mulighed for selv at deltage. Det skyldes på dette tidspunkt, at hun er blevet forelsket i Huus og inderligt ønsker, at det kunne blive de to. Men hun tør ikke tænke tanken. Derfor spejler hun sin egen ulykkelige kærlighed i Agnes Lindes og Andersens tilsyneladende lykkelige kærlighed

Det ser vi også ved, at hun ofte sætter sig ud på perronen: ”Fru Bai gik ud paa Perronen. Hun holdt saa meget af at se Togene komme og gaa i mørke” (s.27). Katinka er placeret i en situation, hvor hun må acceptere, at livet passerer forbi hende. Det er symbolsk markeret ved, at hun aldrig kommer længere end til perronen. Her sidder hun og drømmer om, hvad der kunne ske, hvis hun havde mulighed for en dag at rejse derfra. Men hun er begrænset af sin status og sit væsen og forbliver derfor en stille tilskuer til livet.  

Katinka er fanget i en ulykkelig tilstand

Katinka hører ikke til blandt de personer, s...