Ved Vejen er en realistisk roman
Ved Vejen tilhører undergenren realistisk roman. Det skyldes, at læseren genkender indholdet som virkelighedsnært. Universet er bygget op sådan, at personerne fremstår genkendelige og troværdige. Personerne fremstår ikke forskønnede eller ude af trit med deres position i samfundet. Personernes sprogbrug stemmer overens med periodens, og det virker sandsynligt, at hverdagslivet i stationsbyen har været på den måde, som det beskrives i romanen.
Derudover stræber den realistiske roman efter at være observerende og dokumenterende. Der hersker en ambition om at gengive indholdet så objektivt som muligt. Det ser vi ligeledes i Ved Vejen, hvor fortælleren træder i baggrunden for at lade personerne fremstå, som de er, gennem replikker og dialoger. Det er læserens opgave selv at danne sig et billede af personerne. Fortælleren undgår at præge vores opfattelse af personerne i alt for høj grad.
Et andet kendetegn ved den realistiske roman er, at alle grupper og lag har deres faste plads i samfundet. Fokus er rettet mod situationer, der udspringer af det daglige liv. Det gør sig også gældende for Ved Vejen, hvor Katinka ikke bryder med sin plads i miljøet, og hvor de begivenheder, der gengives, udgår fra provinsmiljøets simple hverdagsliv. Fx opstår Huus og Katinkas forelskelse under hans mange små besøg hos familien Bai, hvor han får en kop kaffe efter at have haft et ærinde på stationen. Det er altså i de hverdagsagtige begivenheder og rutiner, at romanens drama opstår.
