Baggrundsinformation

Novellen har to forskellige titler

”Irene Holm” blev udgivet første gang i 1886 i tidsskriftet Nordstjernen. Her havde novellen en noget længere titel, nemlig ”Danserinden Frøken Irene Holm”. Da den blev genudgivet i 1890 som del af novellesamlingen Under Aaget, havde Herman Bang reduceret titlen til hovedpersonens navn. Som regel er det den korte titel, der bliver brugt, når vi i dag læser novellen.

Det skyldes blandt andet, at novellen fokuserer på personen Irene Holm mere end på danserinden Irene Holm. Dansen er selvfølgelig en meget stor del af hendes identitet, men i løbet af novellen bliver det tydeligt, at det er en identitet, som hun har det vanskeligt med. Hun kan ikke slippe sin fortid på balletskolen og lever jo også af at undervise i dans. Samtidig bliver hun hjemsøgt af de ydmygelser, som balletmesteren udsatte hende for på skolen, og af det faktum, at hun ikke fik ansættelse ved det kongelige teater efter sin tid på balletskolen.

Herman Bang har altså signaleret, at han er interesseret i at forstå det menneske, der gemmer sig bag identiteten som danserinde. Det har han gjort ved at ændre titlen fra ”Danserinden Frøken Irene Holm...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind