Sprog

Fortælleren bruger talesprog

Fortælleren i ”Irene Holm” benytter sig af talesprog. Det ser vi især i replikkerne, der er er skrevet i et forsøg på at være så virkelighedstro som muligt. Når Irene Holm underviser, domineres novellen af hendes instruktioner: ”En – to – tre, Battement.... – En to tre – Battement.... [...] Godt – sving – fire, fem – godt, sving – lille Jette....”

De mange instruerende replikker giver os det indtryk, at Irene Holm arbejder ihærdigt, og at hun kæmper for at få dansen til at sprudle. Men de giver også et lidt tragikomisk indtryk af hende. Der er langt fra balletskolens ynde til landsbyens ”Vandstøvlesnuder”. Det lader fortælleren os vide gennem en kommentar: ”Les Lanciers lignede et Haandgemæng”. På den måde fremstår Irene Holms ihærdige replikker som tragikomiske forsøg på at få en flok bondebørn til at danse finere selskabsdans.

Vi ser også talesproget i novellens øvrige dialoger. Fx lærer vi Irene Holm yderligere at kende gennem dialogen med moderen i tilbageblikket:

- Dansede Anna Stein Solo?
- Ja, Mo'er.
- Hun havde vel "La grande Neapolitaine"?
- Ja, Mo'er.
- I to kom sammen paa Skolen, sagde Moderen og saá over paa hende bag Lampen.
- Ja, Mo'er.

I denne dialogsekvens gengiver fortælleren samtalen realistisk. Moderen udspørger Irene Holm om, hvem, der fået solodansen, og Irene Holm svarer i ordknappe og fuldkommen identiske vendinger, der understreger hendes skuffelse. Fortælleren trækker ordet moder sammen til ”Mo’er”, og det gør, at vi kan høre udsagnet for os.

Virkning

Fortællerens brug af talesprog gør novellen realistisk. Personerne taler, som man ville tale dengang, novellen er skrevet. Vi får et indgående kendskab til Irene Holms undervisning, når vi hører, hvordan hun ihærdigt instruerer. Det er næsten som om, vi som læsere er med på en lytter.

Desuden får instruktionerne Irene Holm til at fremstå som en tragikomisk figur. Vi skal som læsere se absurditeten i, at hun energisk forsøger at lære bondebørnene, hvordan man dansere finere dans. Fortællerens kommentarer og sammenligninger viser os imidlertid, hvor klodset de danser.

De realistiske replikker og den realistiske dialog gør novellen virkelighedsnær. Vi kommer helt tæt på personerne, når vi oplever, hvordan de kommunikerer. Derudover skaber replikkerne rytme. Vi kan på det nærmeste høre, hvordan Irene Holm dirigerer rundt med d...