Sprog

Sprog og seksualitet hænger sammen

Èn af de centrale konflikter i novellen handler om sprog og seksualitet. Tematiseringen af sprog og seksualitet kommer til udtryk helt i starten. Fortælleren beskriver i en billedtung passage, hvordan ”bekendtskabet” døde. Fortælleren beskriver metaforisk parrets elskov som ”et Liv tilsløret af en Rus af Ædelvins letteste Taager”. Dernæst samler fortælleren op: ”Men i Ord kan Intet fortælles. – Thi her øver Ordene Vold. Her bliver Ordet en Barbar, som taler Gudernes Maal med en fremmed Akcent og dræber dets Sjæl, medens han taler.”.

Fortælleren beskriver her, at ord øver vold, og at man ikke kan fortælle noget i ord. Ordet er en barbar, der dræber gudernes sprog. Denne voldsomme definition af ordet peger på jegets vrede over sproget. Sproget er noget, der udøver vold på realiteten. Sproget kan ikke gengive virkeligheden, og sproget er en hæmmende instans, der ødelægger forhold mellem mennesker. Sproget fremstår i novellen som et fænomen, der blokerer den fysiske sammensmeltning mellem jeget og du’et: ”Vi havde ikke talt, men pludselig saae De op: ”Hvorfor kysser Du mig ikke?” spurgte De. Saa gav vi os Begge til at tale”. Jegets svar på du’ets fysiske opfordring bliver samtale, ikke et lidenskabeligt kys.

Ordene har i novellen deres eget liv. Ordene står i vejen for parret. Det ser vi, da de er ude på båden den sidste aften:

Hvad vi talte om? Jeg husker det ikke. Men vore Ord fløj op, ængstelige, kredsende om dette Usigelige, som de vilde fly; og jagende hinanden i st...