Personkarakteristik

Jeget er passivt og ængstelig

Der optræder i alt fire personer i ”En Sommerdrøm”. To af dem er de navnløse hovedpersoner, som indgår i en slags kærlighedsrelation, og som historien drejer sig om. Derudover hører vi om Emma, der sidder i huset og spiller klaver samt Gamle Martha, der lukker jeget ind i huset til sidst.

Det er jeget, der fortæller historien, og det er jeget, som historien er knyttet til. Vi ser altså historien fra jegets perspektiv. Historien er skrevet på en sådan måde, at den på det nærmeste henvender sig til du’et, der i historien optræder i den formelle ”De-form”, som var typisk for sprognormen i perioden. Det ser vi fx i begyndelsen: ”Husker De? Det var den sidste Aften.”. Dernæst giver jeget sig til at fortælle om denne sidste aften, hvor jeget og du’et kommer hinanden nærmere, men hvor deres forhold også bliver punkteret.

Om jeget erfarer vi, at det er passivt og ængsteligt. Jeget optræder som en skræmt og kropsforskrækket person, der har lettere ved at tale end at handle. Passiviteten kommer til udtryk, når du’et forsøger at nærme sig jeget fysisk:

Vi havde ikke talt, men pludselig saae De op: ”Hvorfor kysser Du mig ikke?” spurgte De. Saa gav vi os Begge til at tale, og medens vi gik ned imod Vandet, trykkede jeg Deres Hoved mod min Skulder med mine brændende Hænder.

Jegets svar på du’ets direkte fysiske konfrontation bliver et ikke-fysisk sprogligt svar: ”Saa gav vi os til at tale”. Samtidigt tiltales jeg’et med ”Du”, hvilket markerer en høj grad af intimitet i forhold til det mere formelle ”De”. Jeget undvi...