Sprog

Fortælleren bruger talesprog

I ”Den sidste Balkjole” gør fortælleren brug af talesprog. I starten hedder det fx: ”Nej – de sidste Par Aar havde været drøje for de unge Piger”. Andetsteds hedder det: ”- At det allerede var saa vidt paa Sommeren - - Ja, ja, Tiden gaar”.

Brugen af udråbsordene ”Nej” og ”Ja, Ja” giver novellen et særligt talesprogsnært udtryk. Det giver fortællestilen en snakkende karakter. Novellens brug af talesprog giver den et uformelt udtryk. Den fremstår mere spontan, når fortælleren bruger udråbsord, som vi kender fra det talte sprog.

Vi ser det også, da fortælleren ser tilbage i tiden: ”Ja – skulde man vel tro det? At det virkelig snart kan blive tredive Aar siden Enkefruen med sine to Smaapiger flyttede ind i det lille Hus”. Her indledes sætningen med et talende, retorisk spørgsmål, og det tvinger os som læsere til at dele fortællerens forundring.

Virkning

Brugen af talesprogsvendingerne bevirker, at novellen får en snakkende karakter. Det lader næsten til, at historien fortælles mundtligt. De mange småord, der indleder fortællerens overgangsafsnit, giver historien en hverdagslig tone. På den måde bliver vi som læsere lettere inddraget i novellens univers. Det kan vi opleve, hvis vi læser novellen højt. Så vil vi opleve, at teksten bliver dynamisk.

Talesprogsvendingerne har også den ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind