Fortælleteknik

Fortælleren er en skjult, alvidende tredjepersonsfortæller

Fortælleren i ”Den sidste Balkjole” er en skjult, alvidende tredjepersonsfortæller. Det kan vi blandt andet se ved, at fortælleren ikke udgør en person i historien. Fortælleren beskriver primært scenerne udefra. Dog ser vi også eksempler på, at fortælleren giver sig til kende og griber ind i historien: ”Nej – de sidste Par Aar havde været drøje for unge Piger. ”De sidste Par Aar” var egentlig otte-ti””.

Fortælleren kender både til pigernes situation og livet i sognet og kan præcist angive, hvornår og hvordan situationen har udviklet sig. Det ser vi også i følgende citat: ”Ja - skulde man vel tro det? At det virkelig snart kan blive tredive Aar siden Enkefruen med sine to Smaapiger flyttede ind i det lille Hus - sex og tyve Aar er det akkurat.” Her viser fortælleren både nærhed til personerne (”At det virkelig snart kan blive tredive Aar”) og evne til at præcisere (”sex og tyve Aar er det akkurat”).

Fortælleren har altså overblik over historiens gang og springer flere steder i tid. Derudover viser fortælleren sig i kommentarer: ”Ja, ja, Tiden gaar”. Fortælleren går ind og kommenterer historiens forløb. Kommentarerne kan dog også læses som søstrenes udsagn. Som om fortælleren taler på deres vegne og gengiver deres tanker. Et andet eksempel er: ”Det var lystige Dage – den Gang”. Her ser vi, at fortælleren skuer tilbage i tiden. Der fremsættes et romantiserende tilbageblik, og det er fortælleren, der etablerer det.

Fortællerens kommentarer afslører måden, hvorpå man tænker i sognet. Vi får det indtryk, at fortælleren nærmest gengiver landsbyens og søstrenes tænkemåder.

På den anden side holder fortælleren også afstand. Det sker blandt andet i allersidste sætning: ”Og med Hovedet ned i det hvide Tæppe græd hun saa bitterligt, saa bitterligt -- over den Ungdom der var forbi.” Her er det tydeligt fortællerens ordvalg og udtryksmåde, der bliver brugt. Fortælleren går altså tæt på, men har også evnen til at holde sig på afstand og overskue begivenhederne.

Virkning

Den skjulte, alvidende fortæller fører læseren grundigt igennem forløbet. Vi får som læsere en fornemmelse af, at der er én instans, som leder os på vej i historien. Novellen springer markant i tid, sammenlagt 26 år, og fortælleren tøver ikke med at kommentere handlingen. På den måde indgår fortælleren som en vurderende instans i teksten.

Fortælleren optræder dog ikke som en decideret person. Fortællerens talesprog kunne godt få os til at tro, at fortælleren faktisk er en person fra sognet. Det kan vi dog ikke vide med sikkerhed. Det er ikke en karakterfortæller, der optræder som en person i historien. Det er snarere en tværgående stemme, der styrer historiens gang.

Synsvinklen er kombineret indre og ydre

Fortælleren kan overskue situationer og skildre personerne indefra og udef...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind