Fortælleteknik
Fortælleren skjuler sig bag personernes dækkede direkte tale
Fortælleren i “Den sidste Balkjole” af Herman Bang er en tredjepersonsfortæller, som er ret tilbagetrukket. Ofte virker det, som om fortælleren skjuler sig bag ordene fra novellens personer, der typisk gentages som dækket direkte tale. Både den tilbagetrukne fortæller og den dækkede direkte tale er typisk for impressionistiske tekster.
Et eksempel er fortællerens gengivelse af en samtale, hvor Emma, Antonie og moren planlægger deres fremtid:
Moderen skulde bo hos “den Lille” og have det saa godt og blive plejet tidlig og silde … … Men Emma vilde ”tage ud” … som Husbestyrerinde eller som Lærerinde for mindre Børn (man behøver jo ikke at kunne saa meget for at lære saadant smaat Kræ at stave og Tabellen) …
Men i Ferien vilde hun komme i Besøg.
Nej, nej - altid bo der, vilde hun ikke… en Mand gifter sig ikke med hele Familien … Men i Ferierne vilde hun komme …
Saadan talte de og lagde de planer…
Og Aarene gik…
Vi kan se, at der er tale om dækket direkte tale, fordi replikkerne ikke er markeret med anførselstegn eller tankestreg, og der ikke står “sagde hun”. Vi må gætte os til, hvem der siger hvad, men det er primært Emma, der taler. Den dækkede direkte tale afløses af fortællerens egen stemme fra sætningen “Saadan talte de …” Fortælleren tager ikke en stærkt fortællende rolle på sig her og nøjes med at gengive det, personerne siger, på en objektiv måde. Som læsere må vi altså selv fortolke, hvad der foregår.
